Kursus i elektronik

Kondensatorer


Kondensatorer kan i sin grundkonstruktion opbevare energi - det kan lagre strøm. "Well", egentlig er det elektroner, der bliver lagret - på samme måde som i et batteri.

De kan også bruges til at føre et signal fra et del-kredsløb til et andet. Vi taler f.eks. om audio, lyd, hifi, radiosignaler - altså frekvenser; noget som ikke rigtigt bruges af modelbanefolk, med mindre de roder med lyd via andre hobbyer.

Generelt set kommer de i to udgaver:
  • Polære: Har et plus-ben og ent minus-ben. Kan kun tåle spænding vendt på en bestemt måde: Plus til plus, og minus til minus
  • Bipolære: Kan klare både plus- og minus-spændinger på begge ben.
Kondensatoren har to værdier, der definerer den, og som er påtrykt kondensatoren:
  • Kondensatorværdi (værdi eller størrelse i mikroFarad): Kondensatorens størrelse. Måles i Farad.
  • Spænding: Den maksimale spænding, kondensatoren kan tåle.


Gå til


Elektrolytkondensatorer

Elektrolytkondensatoren er en polær kondensator. Den kan kun tåle plus-spænding på plus-benet og minus-spænding på minusbenet. Diagrammet for kondensatoren og et par billeder af nogle vises her:



Flere slags kan ses her til højre. Denne type er også den mest brugte, når man skal bruge kondensatorer med høje værdier. Og her taler vi om mikroFarad (µF).

Denne type kondensator bruges meget til strømforsyninger, hvor den bruges til at lave vekselstrøm om til jævnstrøm, og hvor dens specifikke job er at "glatte" en pulserende strøm ud, så den ikke varierer nær så meget. Størrelsen af kondensatoren og de tilsluttede komponenter - og belastningen - bestemmer, hvor meget "pulsering" der er tilbage. Denne pulsering kaldes også ripple. Man kan "se" det på følgende billede:



Puleringen kommer som regel fra 220 volt AC, som har været igennem en transformator og nogle dioder. Antallet af dioder og koblingen af dem bestemmer, om resultatet bliver "Half wave" (Halv bølge) eller "Full wave" (fuld bølge). Mere om det senere.

Elektrolytkondensatoren har et par navne mere, som man bør kende: "elektrolyt" eller bare "lyt".

Vær OBS på, at elektrolytten er vendt rigtigt. Hvis den vender forkert, når man tænder for strømmen, så kan den godt finde på at eksplodere som en lille bombe.










(Bipolare) kondensatorer

Denne kondensator er ligeglad med, hvordan du vender den - derfor bipolar. Og derfor er diagrammet også mere simpelt. Men den laves til gengæld i mange former og med mange forskellige materialer:



Til modeltog er materialet ikke vigtigt.

At lave bipolare kondensatorer - eller bare kondensator - med høje værdier er problematisk. For de bliver meget store - større end en elektrolyt med samme værdi. Derfor laves bipolare kondensatorer "kun" i størrelsen pico (pF) og nanoFarad (nF). Der laves også bipolare kondensatorer i mikroFarad (µF), men værdiområdet er i 1 til 10 µF-området.

Disse kondensatorer bruges til mange forskellige ting. Relateret til modeltog kan vi nævne timer-kredsløb (kredsløb med tidsudmåling). Vi kan også nævne tricket at lave niveau-ændring (f.eks. 0 til 12 volt) om til en puls (mere om det senere).

Relateret til "alt", så bruges de ofte i filtre ved signalbehandling. Områder, der kan nævnes: Audio/hifi; delefiltre - radio og TV; tuning og filtre . . .








Værdier på kondensatorer

Kondensatorer fås med mange forskellige værdier på samme måde som med modstande. Den mest brugte række er den, der har samme værdier som modstandenes E12-række:



Ovenstående tabel er kun et udpluk. Man skal lægge mærke til først cifrene og derefter enheden (pF, nF). Selve talrækken er den samme, også selv om der er et punktum eller komma "inde" i tallet (gælder også modstande), når man ser på værdien på en komponent. Kan man sine talrækker og enheder og faktorer (p, n, µ, m, k, M), så har man bestået første trin.


Beregninger på kondensatorer

Uanset kondensatortype så er måden, man arbejder med dem på, og især laver beregninger, den samme. Og man regner på kondensatorer på samme måde som med modstande - dog med en tvist.

Den mest almindelige måde at sammenkoble flere kondensatorer på er parallelt:



Man kan også forbinde dem serielt (men det gør man ikke så tit):


Den førnævnte tvist er, at man skal regne med den reciprokke værdi . . . ! ("Google it!")




En anden måde at beskue alt det med enheder, faktorer og størrelser:




Afsted til næste del!

DHTML Menu By Milonic JavaScript