Kursus i elektronik
Relæer
Relæer: Et stykke mekanik, der reagerer på en elektrisk strøm, og som så skifter et
eller flere kontaktsæt. I et diagram tegnes det således:
 Et relæ kan have ét kontaktsæt, eller det kan have flere. Og det kan enten have en eller to spoler til at skifte med. Og der findes relæer til både vekselstrøm og til jævnstrøm. Og de fås til forskellige spændinger - både til spolen(-rne) og til kontaktsættet. Man kan altså sagtens få et relæ, hvor spolen kun må få 5 volt, mens kontaktsættet kan klare 220 volt og 3 Ampere (eksempel!). Hvilket giver mange muligheder, og på den måde er der altid et relæ lige til den ting, man har brug for. Vi vil i det følgende kun beskæftige os med jævnstrømsrelæer, da der her er flest relæer at vælge imellem. Nu kan vi så gå videre og se på, hvor mange slags relæer, der findes: |
|
Gå til
| ||||||||||||
|
Det bistabile relæ
Nok det relæ, der er det mest anvendte for modeltogfolk. Her vises diagrammet og et billede af et typisk relæ: 
 Relæet indeholder to spoler - en til hver skifteretning. Man kan sige, at det har to "hvilestillinger": En hvilestilling til hver spole. Så når en spole får strøm, så skifter relæet. Strømmen kan så fjernes, og relæet vil bibeholde sin nye stilling. Lige indtil den anden spole får strøm, for så skifter relæet tilbage igen. Relæerne fås som regel i følgende versioner:
Og det er kun ét eksempel, som er fundet hos www.reichelt.de (søg på "bistabil"). Som eksempel på, hvordan man kan bruge relæet, har jeg fundet et diagram til en Märklin drejeskive. Forklaring: Via trykknapperne fra drejeskivens betjeningspanel får et bistabilt relæ strøm på spolerne. Strømmen får relæet til at skifte kontaktsættet, som er tilsluttet to bipolare dioder. Disse skiftes til at lyse konstant. På den måde kan man se, hvilken kontakt der påvirkes (og det bliver husket):  De to dioder og kondensator øverst i diagrammet er den del, der laver Märklin-transformerens vekselstrøm om til jævnstrøm, som kan bruges til relæet. Dette relæ har en bi-virkning, der kan benyttes af de lidt mere smarte: Relæet kan nemlig skifte ved brug af kun den ene spole. Og hvordan det? Jo, ser du . . . et relæ er jo egentlig en spole, der laver et magnetfelt, og dette magnetfelt tiltrækker jern, og det jo lige det, der får et elektrisk relæ til at fungere. Men hvis man vender strømmen til at løbe den anden vej, så vender man også magnetfeltet - og relæet skifter igen! Denne detalje brugte vi til vores Conrad-sporskifte-motorer, fordi relæet i motoren var af elendig kvalitet. |
|
| ||||||||||||
|
Det monostabile relæ
Et relæ, der er meget brugt i forbindelse med digitale kredsløb. Her vises diagrammet og et billede af et typisk relæ:
 Relæet har kun én spole. Det vil sige, at det har en "hvile-stilling" - "normally off". Når spolen får strøm, så skifter relæet, og det forbliver skiftet, så længe der er strøm. Så når strømmen forsvinder, så falder relæet tilbage til hvilestillingen. Herunder kan man se en typisk måde at bruge et relæ på:  Måden, det er tegnet på er måske ikke helt efter foreskrifterne, men det giver måske et bedre billede af, hvordan tingene er koblet sammen. "Trekanten" bestående af tre streger er nul/minus. At anbefale eller pege på specifikke relæer er en ret umulig opgave, fordi der findes så mange forskellige slags. Og priserne varierer også meget. Og som man kan se her til højre, så er der forskellige slags "ben" på relæerne, alt efter hvor og hvordan de skal bruges - og her er det slet ikke nok at sige, at "de skal bruges til modeltog". For det kommer an på, om man vil lodde, om man vil sætte i sokkel og/eller om man vil montere (fastgøre) selve relæet på en bestemt måde. Og det kommer an på, hvad det skal bruges til, og hvor det skal være. Når vi kommer til selve elektronikkredsløbene, vil disse ting blive enten blive drøftet, eller de vil give sig selv. |
|
| ||||||||||||
|
Mere info
Hvis man bruger elektronik, der ikke bruger meget strøm, eller elektronikken er følsom over for lidt høje spændinger, vil det være en god ide at indsætte en diode parallelt hen over relæets spole. Dioden skal sidde og pege imod plus (spærreretning). Spoler har den "bagdel", at de vil lave en høj spænding, når strømmen til spolen bliver slukket/afbrudt. Denne spænding kan godt blive så høj, at elektronikken der trækker relæet, brænder af. Her er vist et eksempel på denne kobling:  Dioden kan være en 1N4148, altså en ganske almindelig lavstrømsdiode. Samtidig kan man se, hvordan man bruger en transistor til at trække et relæ. På kontaktsæt-siden kan det også ses, at man bruger relæet til at tænde og slukke en 220 volts pære. |
|
| ||||||||||||
Afsted til næste del! |
DHTML Menu By Milonic JavaScript