Epoker - FS
 
 
 


FS epoker 391840414243444546474849 18505152535455565758591860616263646566676869187071727374757677787918808182838485868788891890919293949596979899 19000102030405060708091910111213141516171819192021222324252627282919303132333435363738391940414243444546474849 195051525354555657585919606162636465666768691970717273747576777879198081828384858687888919909192939495969798992000
Epoke 1                                                                                                                                                                      
Epoke 2                                                                                                                                                                      
Epoke 3                                                                                                                                                                      
Epoke 4                                                                                                                                                                      
Epoke 5                                                                                                                                                                      
Større punkter Fra begyndelsen af jernbaner i Italien til afslutning af overdragelse til statsdrift.



1989 bliver "hovedvirksomheden" FS ledet af en statslig kommisær. December 1982 bliver FS omdannet til FS SpA (aktieselskab).
2000 dannes Trenitalia SpA efter europæiske normer med tre divisioner: Cargo, Regio og persontrafik.
Juli 2001 dannes RFI SpA (Rete Ferroviaria - italiensk jernbanenet) med det formål at at drive jernbanenettet, sikkerheden og netadgangen for certificerede transportselskaber inden for EUs normer.
Underepoker  Delepoke a:

Start på jernbanenettet i "forgænger"-staterne
Stor mangfoldighed blandt rullende materiel, sporbyg, signalering og bygninger
  Delepoke b:

Reorganisering af jernbanerne efter dannelsen af kongeriget Italien drevet af SFAI (Strade Ferrade Alta Italia), SFCS ("Vittorio Emanuele") og CRFS (Compagnia Reale delle Ferrovie Sarde).
Alle selskaber brugte egne kriterier for rullende materiel, sporlanlæg og bygninger og grundlagde egne udviklingsselskaber; SFAI 1872 og SFM 1880 i Firenze.
Modsat blev de vigtigste forskrifter for togtrafik og signalisering sammenlagt: Banegårde og deling af strækningsspor blev sikret med faste signaler. Signaler med vendbare skiver bredte sig.
1874 indførte SFAI faste formsignaler, også med dobbelt-arme, sammen med de første mekaniske kontroltårne af typen Saxby stangtræk.
  Delepoke c:

Reorganisering af jernbanenettet efter "longitudiale" principper, med dannelse af "Rete Mediterranea RM" (Middelhavsbanen), "Rete Adriatica RA" (Adriaterbanen) og "Rete Sicula RC" (Siciliensbanen), mens CRFS bestod i Sardinien.
Stor forskel på de forskellige forvaltningers anvendte tekniske løsninger på rullende materiel, sporanlæg og signaler.
Driftsreglementet (specielt signalforordningen) retter sig ind iod den stadigt mere udførte ministerielle forskrifter.
Efter 1888 udbredes hydrodynamiske kontroltårne med de karakteristiske høje bygninger ved større anlæg og mindre lokaler ved selve stationen.
Ved blokposte indføres forsignaler hos RM (1891) og RA (1897).
Første forsøg med elektrisk trækkraft 1899-1904
  Delepoke d:

FS (Ferrovis dello Stato) grundlægges og overtager driften af strækninger tilhørende RM, RA og RS - undtaget indtil 1906 de RA strækninger, som tilhørte SFM, og dem, som de bedrev.
Fra 1905 til 1922 bliver mange flere strækninger og net overtaget af FS, hvorefter dannelsen af FS anses for afsluttet.
Ny bemaling og litrering på FS's rullende materiel. Dog går det langsomt især med godsvogne. Først i 1924 er arbejdet afsluttet.
Udvikling af tre-fase-motorer og overledningsmaster af typen "M" med overledningstypen "FS 1914", "Succorsale" og "Galvano".
FS standardiserer sit rullende materiel. Anvendelse af enhedsreservedele på det gamle rullende materiel. 		 Delepoke a:

Indsættelse af moderne vogne med stålkarosse giver mulighed for udrangering af gammelt materiel.
Betragtelig videreudvikling af brug af 3-faset vekselstrøm.
Overledningen til 3-faset srift modnes: M-master og rebudhæng med rulleisolatorer og flexkoblede køretrådsklemmer (tpye 1926), den endegyldige form efter de 2-trådede oveledningsskift (type a924).
1921 indføres "Capirotti"-styring i div. damplokomotiver.
1922-23 indføres nyt signal- og tjeneste-forordning. Skiven har nu kun betydning som signal i 2. kategori; vingesignal i 1. og 2. kategori bliver den foretrukne type.
1924 indføres de første lyssignaler med oval tavle og enkelte lamper - derefter med bevægelig farvede glas.
1928 afprøves drift med 3 kV jævnstrøm på strækningen Benevento-Napoli: Dette system bliver herefter FS's standardsystem.
1929 indføres overledningssignaler (isolerede afsnit, sænkning af pantograf osv.), som er i brug stadig.
En ubestemt Jugendstil-artitektur bliver brugt til betonkontroltårnene. 		 Delepoke b:

1931: Begrænsning på konstruktionsprofil: FS max. 3200m., international max. 2150 m.
      indførsel af levnedsmiddelstransportvogne med engelske begrænsninger i store tal.
Fra 1933 er litreringen på godsvogne helst placeret øverst til venstre på vognsiden i stedet for på midterste skydedør eller på begge vognender. Literering fra vognender forsvinder.
1931-1935: Forsøg med nye farver: Jævnstrømslokomotiver kastaniebrune/stengrå (senere lys brun), personvogne lys brune. Fra 1935 bliver kastaniebrune/lys brune farver standard og eksisterer side om side med den grønne farve indtil lige efter 2. verdenskrig.
Fra 1940 elektriske pendultog med bemandet skubbelokomotiv.
Fra 1942/43 nye retningslinier for litrering af gods- og personvogne - egentlig først efter 2. verdenskrig (Symboler i stedet for skrift, klasseangivelser med arabiske tal i stedet for romerske).
Fra sidst i juli 1943 fjernes "Liktorenbündel" fra rullende materiel.
Betragtelig udvidelse af 3 kV-nettet med de første ombygninger fra 3-fase til jævnstrøm. Overledningen fik sin endelige form; type M master,fjedrende trådholdere med rulle- og "Hewlett"-isolatorer (fra 1940 erstattet af dobbelt-rulleisolatorer) eller stive trådholdere med klokkeisolator. Kædeoverledning med faste bæretråde og efterspændte køretråde.
1935-1937: Væsentlige forbedringer ved signalering: Signalet "a candeliere" bliver et retnings- og hastighedssignal, forsignaler af samme type indføres såvel som hastighedsskilt på forsignaler. Langsom-kørsel-signaler (advarsel- og ordre-skilte) orange: Grønt betyder nu kun spor frit. Signalbogen af 1940 indfører gul farve og gult lys i stedet for orange. Lyssignaler med runde signalskilte med stor diameter og bevægelig farvede linser, forvarselssignaler foran faststående signaler; stationsforstander bruger håndskilt.
Fra 1935 elektriske kontrolposter af typen FS med karakteristiske tilbyggede rum ved stationsbygningen.
Jernbanearkitekturen drejer sig ind mod en rationalistisk udseende (jernbeton, røde lermursten) for også stationsbygninger og kontroltårne ved middelstore baneanlæg. Skrift på bygninger generelt sort på hvid baggrund.
 Delepoke c:

Efter 8. september deles nettet i to dele. I det nordlige under tysk kontrol køres der også med tysk materiel, og FS-materiel får henvisning til hjemsted stort påskrevet. I det sydlige, under anglo-amerikansk kontrol, indflettes diesel- eller dampmateriel og mængder af engelske og amerikanske godsvogne i FS's materiel og bliver også brugt umiddelbart efter krigen.
I efterkrigstiden (1945-1949) påbegyndes genopbygningen af banenettet: Bygning af talrige erstatningsbroer og viadukter med træpiller. Indførsel af togsluttavle med røde og hvide striber. Persontog bliver ofte bestykket af godsvogne med træbænke.
 Delepoke a:

På jævnstrømsnettet bliver den stive trådholder standard; de tidligere fjedrende trådholdere forbliver i drift. Indførsel (1947/48) og udbredelse (50 år) af gennemgående elektrisk varme (REC) mellem trækkraft og personvogne.
Nogle damplokomotiver bliver ombygget til Franco-Crosti system.
For al trækkraft, undtaget damplokomotiver, og personvogne bliver kastaniebrun/lysbrun bemaling standard (gamle personvogne med trækarosse kun kastaniebrun oliefarve). Klasseangivelsen med arabiske cifre bliver 1952 erstattet af løftede aluminiumstal. Ny bemaling for tank- og kølevogne: karosse eller tank og ramme i aluminiumsfarve.
Fra 1949 fjernes signaler med svingbar skive eller dobbeltarme, forsignaltypen "candeliere" og hastighedstavler på forsignaler. Nyt lysforsignal, overhinandenliggende lamper, oval signaltavle og mulighed for blink indføres. Indførsel af lyd-tegngivelse.
1954 indførsel af nye uniformer til FS personale i sort eller grå med hat i ny og stadig anvendt form.
 Delepoke b:

3. klasse fjernes Juni 1956.
Fra 1958 gul, senere elfenbensfarvet, stibe over vinduer på 1. klasse på personvogne.
Fra 1957 ny bemaling i kastaniebrun med sølvfarvet tag - standard fra 1961.
Fra 1958 kommer personvogne også i lys/mørkeblå farver (Blå tog).
Fra 1964 ny skifergrå farve med elfenbensfarvet beskriftning og nyt ovalt FS-emblem, som fra 1966 erstattes af et firkantet.
De ovennævnte bemalinger fortsætter indtil midten af 70-erne, mens kastaniebrun, kastaniebrun/lysbrun og Blå tog forsvinder.
Udbredelse af EUROP-litreringer idet FS indtræder i EUROP-poolen i 1953.
Fra 1965 indførsel af den internationale standard for litrering, fuldtendt for internationalt befarende personvogne og godsvogne i 1968.
Godsvogne med FS-litrering "overlever" indtil slutningen af 70'erne, personvogne indtil midt-80'erne.
1966 indførsel af UIC-X personvogne (over 4000 på 20 år).
1966/67 udrangeres de sidste personvogne med trækarosse (undtaget post- og pakvogne).
Fra slutningen af 50'erne større udbredelse af af nyt gråt/grønt farveskema for prestigetog (lokomotiver, ETR, Ale, Aln).
1956/57 første TEE kørsel med SNCF, senere med FS-materiel (Aln448/442), og fra 1961 også med det schweiziske multistrømstog RAe - alle i rød/elfenbensfarvet bemaling.
Udvikling af dieseldrift, rangerlokomotiver i grønt, strækningslokomotiver i grøn/beige.
Fra 1965 beige-blå-rød bemaling af dieselmotortog Aln.
Afslutning på brug af damplokomotiver på hovedstrækninger.
Ny type mast til jævnstrømsoverledning; LS, og i forsøg type MEC med diagonal støtte og efterspændt bæretråd.
Indførsel af lange sammensvejsede skinner og udbredelse af sporskifter med elstiske fjedertunger og helstøbte hjertestykker.
Fastsættelse af FS-standard for svelletyper i forspændt jernbeton.
Rangérgrænseskilt og forsignal til bekendtgørelse af langsom fart (1959).
Nye lyssignalbegreber.
Indførsel af blinkende slutlys (midt 60'erne).
Fra 1960 bliver sted- og tjeneste-angivelser på banegårde skrevet med hvidebogstaver på sort baggrund på skilte, hvor det var omvendt før - dog uden helt at erstatte disse.
 Delepoke a:

I anden halvdel af 70'erne kommer afslutningen på tiden med dampdrevne tog.
Nye jævnstrømslokomotiver i ny grå-blå bemaling.
1976 forsvinder togdrift ved 3600 volt 16 2/3 Hz trefaset vekselstrøm.
Personvogne type "Gran Comfort" (fra 1972) i skifergrå-elfenben bemaling til prestigetog og rød-elfenben til TEE.
Fra 1977 Eurofima-personvogne type UIC-Z i orange-grå.
Spisevogne i TEE- eller GC-farver, "Self-Service"-vogne i grå specialbemaling, sovevogne i TEN- eller blå indenrigstrafikfraver med gule striber.
Udvikling af pendeltog til elektrisk drift, fjernstyrede skubbelokomotiver og sænkede personvogne.
Udvidelse af godvognparken med nye storrums- og bogie-vogne.
Udredelse af intermodal trafik (store containers, sættevogne, vekselladvogne); fra 1969 køres der tog med "Rollende Autobahn".
Ny type overledning til middelhastigheder: Udhæng med ISOFLON isolatorer, leddelt udlægger og efterspændt bæretråd. Karakteristisk dobbeltkøretråd. På banegårde kommer overledningstværbærere med stor spændvidde (afstand?).
1977 højhastighedsoverledning på strækningen Firenze-Rom med portalmaster og udhæng af typen MEC
Udbredelse af spor til tungt brug (skinne UIC 60) på hovedstrækninger med jernbetonsveller og helsvejsede skinner.
Fra 1968-69 vekselsporsdrifttil højre for sporet stående signaler har kvadratiske signaltavler. Formsignaler næsten forsvundet.
Fra 1972 nye blå eller grå-blå uniformer.
 Delepoke b:

Indførsel af elektronisk styrede lokomotiver og persontog i stort omfang. Udbredelse af uheldsforminskende hel-gelænder på rangérkøretøjer (startet allerede 1977-78).
Bemærkelsesværdig udvikling af elektrisk som dieseldrevet trækkraft for pendeltrafik. Fra 1987 videreudvikling af hurtig InterCity-trafik med ibrugtagen af "Pendolino"-tog type ETR450 i rød-grå bemaling.
Indførsel af personvogne til pendeltog: MD (Media Distanza) og 2-etagers. Ny bemaling til pendeltog: beige-orange-violet og rød-orange-grå. Fra 1982 får UIC-X personvogne ny mørkerød-grå bemaling, som 50'ernes personvogne havde i forenklet form. Fra 1981 nyt FS-logo.
1988 ophører TEE-tog, og vogne ommales til Gran Comfort bemaling. Levering af ny type personogn type Z i ny bemaling med to grå toner og gul stribe.
Udvidelse af spor til tung trafik med jernbetonsveller også til sporskifter på side- og sekundærstrækninger og hoved- og sidespor på stationer. Sporlægning på banelegemer uden skærver.
Udvidelse af fjernstyring af side- og sekundærstrækninger: Typisk og synlig er betjeningselementerne for sikringsanlæggene for togpersonalet. Nye dækningssignaler for togpåvirkede overskæringer med bomme. Fra 1980 afstandstavler foran signaler.
Fra 1984 udbreder udseendet af den nye font sig hurtigt på hele nettet: På blå bagggrund hvid stedangivelse, på hvid baggrund blå serviceangivelse.
 Delepoke a:

Fra 1991 forenklet helt lysebrun bemaling til traditionelt styrede lokomotiver, og nye rød-grå, hvid-rød og grøn-grå bemaling til nye lokomotiver. På rangerloks anbringes kant til fodbeskyttelse på underdel af sikkerhedsgelænder.
Højhastighedstoget ETR500 udvekles. 1995/1996 nye rød-grå pendeltog indsættes.

DHTML Menu By Milonic JavaScript