Kursus i elektronik

Knapper: Vippeomskiftere, ringetryk, drejeknapper


Der skal bruges noget til at styre og kontrollere togene (eller nogt andet). Det overordnede navn er knapper, men de kommer i alskens former og funktioner. Her kigger vi på vippeomskiftere, ringetryk og drejeknapper.




Gå til


Ringetryk

Et simpelt tryk på en knap, og noget sker = Ringetryk. Her ses et par diagrammer for et ringetryk og et billede af nogle typiske ditto:




De fås i to mekaniske udgaver, eller der er to forskellige grundstillinger (i hvile):
  • "Normally off" = afbrudt - men tilsluttet, når der trykkes
  • "Normally on" = tilsluttet - men afbrudt, når der trykkes
Ringetrykkene vist på billedet er den type, der typisk bliver brugt på en modeljernbane. De fås billigt, og de er lige til at bruge på en kontroltavle til sporskifter. Desværre sker det så også, at de holder op med at virke på et tidspunkt. De kan nemlig ikke tåle den høje strøm, sporskifter med spoler bruger ved skift - se "øvre grænser" her nedenfor.

Så hvad gør man så, hvis man har behov for store strømme? Man kan selvfølgelig sagtens købe sig til knapper, er kan klare den høje strøm, men kan også vælge nogle de billige knapper og bruge elektronik til at levere strømmen, f.eks. igennem en transistor eller et relæ. Men det vil vi komme til senere.



Her er vist et lille udvalg:










Trykknapomskiftere

Et simpelt tryk på denne knap, og knappen skifter "stilling". Disse bruges typisk til at tænde og slukke for noget, og man vil ikke bruge en vippeomskifter. Her ses et par diagrammer for et ringetryk og et billede af nogle typiske ditto:




Denne omskifter har altså samme funktion som en vippeomskifter, selv om selve betjeningen er anderledes. Omskifterens udformning, som kan ses på billederne, kan godt minde om andre knaptyper, f. eks. ringetryk, så lad dig ikke narre af udseendet.

Knappen til venstre er en speciel version af en trykknapomskifter. Den fås i to udgaver: I enkeltstående (on-on) og som i et sæt. På billedet her øverst til højre ses en trykknapomskifter af samme type - men der er også vist en hel del andre ting. Meningen er, at man sætter selve trykknapomskifteren på en skinne - og man monterer det antal trykknapomskiftere, der er behov for. Man kan så sætte den type knap på, man ønsker, en rund eller firkantet. Tricket er, at kun én trykknapomskifter kan være trykket ind ad gangen. Og når man trykker en anden ind, så springer den indtrykkede ud.

Denne type knap bliver så vidt vides ikke brugt så tit, da det kan være svært direkte at se dens stilling. Man kan så godt få nogen med lys i, så det er lettere at se. Men selve betjeningen kan måske anses for at være mindre intuitiv.



Her er vist et lille udvalg:




Vippeomskiftere

Vippeomskiftere bruges til at tænde og/eller slukke for noget. De bruges også til at vælge noget. De fås i mange former og til mange forskellige betjeningsformer. Herunder et skematisk billede og et billede af nogle typiske vippeomskiftere til modeltog:



Vippeomskiftere kan have flere kontaktsæt:

NavnBetydningOversat
SPSTSingle Pole Single ThrowÉn pol, én kontakt (on/off)
SPDTSingle Pole Double ThrowÉn pol, to kontakter skiftevis (= ét kontaktsæt)
DPSTDouble Pole Single ThrowTo poler, én kontakt hver (on/off)
DPDTDouble Pole Double ThrowTo poler, to gange to kontakter skiftevis (= to kontaktsæt)

I skemaet er kun vist vippeomskiftere med to faste stillinger - enten op eller ned (højre eller venstre), men der findes andre vippeomskiftere med flere stillinger. Her indfører men en notation:

NavnBetydning
on - offTo faste stillinger: Tilsluttet og afbrudt.
on - onTo faste stillinger: Tilsluttet ben "1" og tilsluttet ben "2"
(on) - off"on"-stillingen er fjedrende/momentan. Tryk og slip, og den springer tilbage til "off"
on - (off)"off"-stillingen er fjedrende/momentan. Tryk og slip, og den springer tilbage til "on"
on - off - onDer er en midterstilling, der ikke er forbindelse til noget.
on - off - (on)Der er en midterstilling, hvor der ikke er forbindelse til noget.
Den ene yderstilling er fjedrende/momentan og går tilbage til midterstilling
(on) - off - (on)Der er en midterstilling, hvor der ikke er forbindelse til noget.
Begge yderstillinger er fjedrende/momentan og går tilbage til midterstilling

Vippeomskifterne kan man få med op til 4 kontaktsæt, så der er rig mulighed for at på skiftet flere ting samtidigt.

Smag og behag (og pengepungens størrelse) er jo en smagssag, men der er også rigtigt mange slags vippeomskiftere at vælge imellem. Der er så mange, at vi kun kan anbefale at "gå på jagt" hos en - gerne flere - elektronikhandlere. Dog kan vi fortælle, at dem vist på billedet herover og nummer 4 fra oven her til højre er meget populære hos modeltogfolk, og de kan fås til en rimelig penge. Og det gælder også her som så mange andre steder: "Kvalitet koster penge".

Der er en liste over gode elektronikforhandlere på vores "Producenter og forhandlere"-side nederst under Elektronik.

















Drejeknapper

Drejeknapper bruges til at vælge en af flere (mange). Hermed diagram-form og et billede:



Til modelbane kan man bruge dem til et par ting: At vælge, hvilket spor der skal tændes for; at vælge, hvilken "cap" der skal bruges til sporet/blokken.

En drejeknap har som regel ialt 12 forbindelser rundt på ydersiden og én til fire forbindelser inde i midten på bagsiden. Man køber dem efter, hvor mange indgange og hvor mange udgange, man har brug for:
  • 1 * 12 = Én "fælles" og 12 at vælge imellem
  • 2 * 6 = To "fælles" og 6 "fælles" at vælge imellem
  • 3 * 4 = Tre "fælles" og 4 per "fælles" at vælge imellem











Øvre grænser

Alle typer af knapper kan ikke tåle alt. Der er især grænser for, hvor meget strøm der maksimalt må løbe igennem et kontaktsæt. Jo højere strømmen er, jo større chance er der for, at kontaktsættet ved et skift slår gnister, og dermed forkuller og senere brænder kontaktsættet af. Så check databladet.


Prel er noget, der kan ske ved alle former for kontakter. Når man tænder og slukker via et ringetryk - egentlig alle former for mekaniske kontakter såsom relæer og vippeomskiftere osv. - ja, så er skiftet ikke perfekt. Der vil blive tændt og slukket mange mange inden for et par mikrosekunder. Mange gange sker der ikke noget ved det (sporskifter f.eks.), men hvis man f.eks. vil tælle antal vogne på et tog ( et tænkt eksempel, men et der er til at forstå), så vil man kun have en enkel puls per vogn og ikke en hel masse. I en sådan situation skal man have filtreret prellen væk. Det kan ske på flere måder alt efter, hvilket elektronik der skal bruge pulsen fra ringetrykket (eller hvad det nu kan være). Det kan du studere nærmere - senere!







Knappen - altså den, man rører ved/trykker på

En knap er ikke "bare" en knap. Den har en berøringsflade af en eller anden art, og så har den en mekanisk del, der er den elektriske forbindelse. Den del af knappen, der har berøringsfladen, er den del, der er med til at gøre betjeningen til en god oplevelse.

Som det kan ses på flere af billederne ovenfor (uanset hvilken slags), så er der nogle, der "bare" har en pind, og det er så den, man skal udføre betjeningen. Men det er ikke altid lige nemt pga. størrelse og "stramhed". Så defor kan man få nogle knapper til at montere på pinden, så man kan få bedre fat, eller så trykfladen bliver større og nemmere at se - og behageligere at trykke på:









Afsted til næste del!

DHTML Menu By Milonic JavaScript