Kursus i elektronik

Spoler og transformatorer

En spole er en komponent, der har elektromagnetiske "evner". Det er derfor, at den bruges til mekaniske ting såsom sporskifter, mekaniske signaler og relæer. Den består ganske simpelt af en meget lang tråd, der er viklet op til et lille rør, hvor man kan have noget metal i, som så kan påvirkes. Kobler man to spoler sammen, så de begge har den samme jernkerne i sig, så får man en transformator. Og den brugs i modelbane verdenen til at lave 220 Volt om til enten 12 Volt DC eller til 16 Volt AC. De 12 Volt DC er ikke 100% DC - altså en jævn og udglattet jævnspænding. Den er kun ensrettet, så det er egentlig en ensrettet sinus-bølge-formet spænding, der kommer ud af det. Vil man have en reguleret og glat jævnspænding, skal spændingen glattes ud - herom senere.		Gå til Spoler Transformatorer
Spoler Spolers værdi måles i Henry. Selve spolen som komponent ser i diagrammer således ud: Spoler kan indeholde en jernkerne, som gør, at dens værdi bliver større. Og det er det, der er indikeret ved stregerne i eller ved spolen. Alt efter størrelse, både fysisk, ud fra værdi men også ud fra effekt (sær strøm), har de to forskellige udseender; pakket ind ligesom en modstand og som "rigtige" spoler: Og selv her er der afarter, som er lavet til specifikke ting (funktionalitet, effekt og plads). Da spolen jo egentlig er en tråd viklet omkring et eller andet, så får den også en modstand. Man kan altså tage sit Ohmmeter og måle en modstand på spolen. Nogle gange vil den værdi være opgivet et sted, og på et relæ står det mange gange dérpå. Ellers er det til slå op på fabrikantens hjemmeside - se også vores side om relæer (link). Man regner på dem, som var det modstande. Og hvis du har interesse i audio / hifi - og her specielt højttalere, så har du allerede i den verden en masse formler. I modeltogverdenen bruges spoler direkte "kun" i sporskifter og i mekaniske signaler (vingesignaler) - og i Digital. En spole kan bruges til detektering af strømforbrug på en sporstrækning. Som regel bruger man en spole som vist her: De skal bruges på en lidt speciel måde, men først en beskrivelse: Komponenten hedder dl-ct1005a, og det er en simpel spole. Der er fire ben på, men kun to af dem har forbindelse til spolen indeni - de to andre giver stabilitet, når den er loddet fast på printet. Databladet fortæller, at den kan klare 10 ampere og har en modstand på 205 Ω. Omsætningsforholdet er 2000:1. Og den er 18 mm. i længden, 10,2 mm. bredden og 19 mm. i højden. Og hvad skal vi så bruge det til? Vi skal bruge det, når vi konstruerer det elektronik, der skal måle på spolen og så afgive et signal til videre brug. Og alt dette ser vi på senere.		Grafiske visninger af en spole:
Transformatorer En transformator er to spoler, der er viklet om den samme jernkerne. Som diagram-komponent ser den således ud: Transformatorer har et omsætningsforhold, og det er det samme som forholdet imellem antallet af viklinger på de to halvdele. De to halvdele er delt op i to sider; den primære og den sekundære. Den primære side er den side, hvor vi tilføjer strøm og spænding, mens den sekundære side er den side, som vi får et resultat ud af. Typisk eksempel er en standard tog-transformator og dens AC-forbindelser. Transormatoren har som regel allerede en fastmonteret ledning med et fastmonteret stik til at passe i et stikkontakt med 230 Volt i. Så denne side er så den primære. På trafoens AC-forbndelser står der som regel 14 til 16 Volt AC, og dette bliver så vores sekundære side, og omsætningsforholdet bliver altså 220/16 = 14,375. Dette tal er ikke noget, vi togfolk bruger, men nu er du informeret om det. En tog-transformator har også en udgang til toget, og her står der der som regel 12 Volt DC (=) eller noget lignende. Denne del er isoleret fra 14-16 Volt AC - delen. Drejeknappen har en metal-arm, der glider hen over transformatorens viklinger, samtidig med at der bliver valgt retning via indbyggede dioder, hvilken vej strømmen - og dermed køreretningen - skal løbe. Det er "kun" her i modeltog-verdenen, at vi betegner en tog-transformator for en trafo. I "resten af verden" - og specielt i elektronik-verdenen - er en trafo en enkel komponent, der kan se ud på de viste måder herunder: Som det ses, også i højre spalte, så kommer de i mange former. Og det kommer - igen - an på, hvad de skal bruges til, hvordan og hvor meget effekt, der skal omsættes. De her foroven viste er til indbygning i kasser, kabinetter og/eller eltavler, -skabe og på print. Hvis man som modelbanemand ønsker at bruge disse komponenter, skal man vide noget om, hvordan man arbejder med 220 Volt. For det er faktisk det, en trafo mest bliver brugt til: At omsætte 200 Volt (primær side) til en anden spænding (sekundær side). Trafoerne (elektronik ;-) kan købes med forskellige sekundær-spændinger; 6, 9, 12, 15, 18 volt - og videre op i værdier, der ikke er interessant for modelbanefolk. Og de fås i forskellige effekt-størrelser også. Men alt det har de færreste check på, og det ved modelbaneindustrien godt. og derfor har de lavet trafoer, der er lige til at bruge, og de er vist har til højre i form af den blå boks med en netledning på (set hos Conrad). Man skal dog være klar over, at den afgiver vekselstrøm. Og ja, de er netop "kun" en trafo - ikke en strømforsyning, som man måske kunne tro. Transformatorer kan kun lide at levere strøm til en vis grænse, som står på den. Som regel er der indbygget en termosikring i tog-transformatorer (ikke i "elektronik"-DIY-transformatorer), men du skal selvfølgelig altid holde dig under den maksimale effekt. Og hvis du ikke ved, hvad jeg snakker om, så skal du tilbage og læse op på Ohm Lov og den del om effekt! VA På transformatoren står der ofte et tal og så "AV". Det er en forkortelse for "Volt-Ampere". Men i praksis bruges det til at angive antal watt, som transformatoren kan klare. Men hvis man vil have en forklaring, så skyldes det transformatorens natur, og her er det lige meget, om der er tale om [15 volt, 1 ampere] eller [1 volt, 15 ampere] - effekten er den samme, og det er det, der overføres. Men normalt er det spændingen, der er den "faste" parameter, så derfor kan man godt bruge "Watt"-omsætningen. Conrad trafoen Denne trafo kommer i flere udgaver. Derfor skal man vide, hvad man skal bruge den til - og derfor; hvad har ens elektronik brug for i spænding, strøm og effekt?. Her er linket til den danske side. Der findes andre fabrikanter, der laver en sådan trafo, bl.a. Viessmann.		Virkemåde og omsætningsforhold: En typisk tog-transformator: En trafo fra Conrad: En trafo til indbygning:

DHTML Menu By Milonic JavaScript