|
Signaler - Deutsche Bundesbahn
Indledning
Allerede i den første tid med jernbane blev de første enkle signalsystemer udviklet,
således at man kunne give informationer til lokoføreren. I den følgende tid blev der
udviklet områdespecifikke systemer. Det regelmæssige signalsystem blev indført i Tyskland
i slutningen af det 19. århundrede, hvor de grundliggende ting fungerer den dag idag i de fleste signalanlæg.
Signalerne står overvejende på højre side af tilhørende spor eller lige over.
Til at sikre togkørslen findes hovedsignaler til optisk at fortælle, om og med
hvilken hastighed den foranliggende strækning/blok må befærdes.
Hovedsignaler står altid på rødt og må kun sættes på grønt til passage af signalet.
En undtagelse er bloksignaler, der står hvilende på grønt, indtil et tog passerer,
hvorved signalet skifter til rødt, indtil strækningen/blokken igen er fri.
Da togenes bremselængde er meget lange, og for at sikre, at togene kan standse ved hovedsignalet,
bliver hovedsignalets stilling vist på et forsignal, der er placeret 1000 meter foran hovedsignalet.
For andre typer information anvendes enkle bliktavler,
der f.eks. angiver trinbræt eller en hastighedsnedsættelse.
For alle signalbilleder der er forkortelser, der i det følgende vil være angivet med
blåt.
Denne side indeholder et udsnit af den brede vifte af signaler, der findes.
Signaler tilhørende ZuSi (Zug Sicherung) er udeladt i denne oversigt for overskuelighedens skyld.
Der findes sites, der går dybere end disse sider, men de kendes ikke på nuværende tidspunkt.
Vingesignaler ("Formsignale")
|
Lyssignaler Hp-System (Deutsche Bundesbahn)
|
|
Den klassiske signalbyggestil i Tyskland er vingesignalerne ("Formsignale"), som stadig bruges men fases ud, og hvis byggestil stammer fra forrige århundrede.
Signalstillingen bliver vist med en eller to signalarme (eller -vinger) og om natten med en eller to lamper.
Der skelnes imellem tre forskellige signalstillinger:
Stands (Hp0, vandret vinge(r), Nat: rødt lys),
kør (Hp1, en skråtløftet arm hhv. grønt lys),
kør med 40 km/t (Hp2, to skråtstillede arme hhv. et grønt og et gult lys).
40 km/t-grænsen kommer af sporskifterne, hvor det kun er tilladt at køre gennem et til sidespor-stillet sporskifte med netop den hastighed. Ligeud-stillingen har ingen hastighshedsgrænse.
Lokoføreren kan altså se på signalstillingen, om et sporskifte står ret eller afvigende.
Signaler, der står på strækninger uden denne hastighdsbegrænsning, har kun en enkelt arm, og forsignalet ligeledes sin nedre signalviser.
Forsignalet ("Vorsignal") består af en rund skive, som i advarselsstilling (Vr0, Vr2)
viser sin skive, og ved fri kørsel (Vr1) bliver skiven vippet 90 grader, således at skiven ikke kan ses.
Det tilhørende natsignal er to grønne lamper og to gule.
Hovedsignaler med to arme har et tilhørende forsignal med en ekstra signalviser. Et hovedsignal, der viser 40 km/t, vil resultere
i visning af skive og en stråtstillinge af signalviseren.
Der findes naturligvis situationer, hvor der gælder andre hastigsbegrænsninger end 40 km/t.
Dette vil blive vist på et ekstrasignal - mere om dette under Hastighedsviser.
|
Vingesignaler har meget vedligeholdelse pga. mekanikken. Upraktisk er også forskellen på nat- og dags-signalvisninger.
I 1935 startede Deutschen Reichsbahn efter et forsøgsprogram med Hp-lyssignaler, men dette var ved krigsafslutningen ikke så udbredt.
Ved Hp-systemet overtog man natlyssystemet fra vingesignalerne.
Ved brug af kraftige lamper kunne lyssignalerne ses om dagen uden problemer.
Lyssignaler blev bredt ud over landet (vest) af DB.
Dermed blev lyssignalerne standard op igennem den såkaldte "Bundesbahn"-tid ('60-'89) i hele Vesttyskland.
De følgende billeder viser skærmene fra Siemens. Skærme fra andre fabrikanter varierer i form.
|
|
|
|
|
Placering af forsignal og bremselængde
|
Hvis det næste hovedsignal er placeret inden for bremselængden, placeres forsignalet lige foran det første hovedsignal (vingesignaler).
Ved lyssignaler bliver begge signaler placeret på en og samme mast.
Her demonstreret med dette signalbillede: Herfra og frem kør 40 km/t; det næste signal er på rødt.
|
| Forsignaltavle |
Ved vinge-forsignal |
Ved lysforsignal |
 |
 |
 |
 |
 |
|
Forsignaltavle ("Vorsignaltafel")
|
|
På forsignaler sidder der også en forsignaltavle, der skal være med til at synliggøre forsignalet.
De blev indført ved toarmede vingesignaler, da der ikke er meget at se på et forsignal, når skiven er vippet væk.
De blev siden indført på alle andre signaler. De bruges dog ikke på forsignalgengivere og lysforsignaler, der er placeret ved et hovedsignal.
|
|
Lyssignal: Hovedsignal og forsignal på rødt
|
|
Ved Hp-lyssignaler slukkes forsignalet, når hovedsignaler viser rødt.
|
|
Midt-80: Ny type signal
|
|
I midten af 80'erne kom et lettere modificeret lyssignal med en mindre skærm og integrerede ekstrasignaler.
Største forskel er forsignalet på en firkantet skærm placeret for neden.
Her er et eksempel på visning magen til en højere oppe: Herfra og frem kør 40 km/t; det næste signal er på rødt.
|
|
Hastighedsviser ("Geschwindigkeitsanzeiger")
|
|
Ved vingesignaler og Bundesbahn-Hp-signaler kan det kun lade sig gøre at signalisere enten fuld (max. på strækningen) hastighed eller 40 km/t.
Til at angive andre hastigheder må en hastighedsviser bruges, som består af et lyssignal med et ciffer.
Ved forsignaler lyses der med gult (Zs3v) og ved hovedsignaler med hvidt (Zs3).
Hastigheden vises om tiendedel, hvilket vil sige, at 80 km/t vises med et ciffer 8.
Op til 60 km/t vises grundliggende med Hp2.
|
|
Endnu et eksempel; denne signalkombination må passeres med 80 km/t, men næste signal må kun passeres med 30 km/t.
|
|
Dette signal tillader en hastighed på 60 km/t.
I stedet for et lyssignal er brugt et blikskilt, da der ved dette signal er en fast hastighedsgrænse.
|
Lyssignaler Ks-System (samlet tysk)
Da hverken det vesttyske eller det østtyske signalsystem efter genforeningen ville kunne håndtere fremtidige ønsker og planer, blev der indført et nyt fælles signalsystem,
som blev sat op ved alle nye byggerier af kontroltårne. De såkaldte kombinationssignaler (Ks-signaler) er efter behov en blanding af vest og øst signalteknik.
|
|
|
|
Her vises hovedsignaler og forsignaler hver for sig. Der findes kun tre grundstillinger; Ks0, Ks1 og Ks2.
Alle hastighedsbegrænsninger bliver vist med "Kør" og en hastighedsviser med et hvidt tal - ved forsignal et grønt blinkende lys og et gult ciffer.
Intet ciffer angiver, at strækningens maksimale hastighed er tilladt.
|
| Hovedsignal |
Det næste hovedsignal viser |
| Stands |
Kør |
30 km/t |
| Stands |
 Ks0
|
Ks0
|
Ks0
|
| Kør |
 Ks2
|
 Ks1
|
 Ks1+Zs3v
|
| Kør (80 km/t) |
 Ks2+Zs3
|
 Ks1+Zs3
|
 Ks1+Zs3+Zs3v
|
|
|
|
Som ved Hl-systemet handler det også her om kombinationssignaler, hvis for- og hovedsignal har samme placering.
Disse signaler har tillige et gult trekantsskilt placeret under signalskiltet for at indikere, at dette signal er både et for- og et hovedsignal.
Denne tabel giver et overblik med eksempler for hastighedsbegrænsninger på 30 og 80 km/t.
|
Andre signaler
|
|
Forsignal-gengiver ("Vorsignalwiederholer")
|
Hovedsignalet skal kunne ses i en afstand på mindst 400 meter. Hvis dette ikke er muligt, placeres endnu et forsignal.
Denne forsignal-gengiver har samme form som et forsignal og findes kun som lyssignal.
Den ekstra hvide lampe er et signal om, at signalet er placeret en kortere afstand fra hovedsignalet end bremselængden.
Hvis omstændighederne kræver det, kan flere forsignaler opstilles.
|
|
|
Erstatningssignal ("Ersatzsignal")
|
|
Et erstatningssignal (Zs1) tillader lokoføreren at køre forbi et stands-visende signal.
Oftest er fejl i signalet eller sporarbejde, hvor der benyttes sporveje, som signalet ikke kan vise for.
Ved forbikørsel skal tasten "PZB-Befehlstaste" på trykknapkontroltavlen (f.eks. SpDrS60) trykkes, og hastigheden må herefter max.
være 40 km/t, indtil toget igen er på frit spor/strækning eller passerer det næste "kør"-visende signal.
|
|
Forsignalforvarselstavler ("Vorsignalbaken")
|
|
For at forhindre, at en lokofører ikke overser et forsignal, bliver forsignalet forvarslet med tre tavler (Ne3)
i afstandene 250 m, 175 m og 100 m.
|
|
Forkortet bremselængde
|
|
Ved forkortet bremselængde imellem forsignal og hovedsignal placeres ved vingesignaler en ekstra trekantet tavle over forsignaltavlen:
|
|
Der placeres også en trekantstavle over den første forsignalforvarselstavle.
|
|
|
Ved forkortede bremselængder findes et permanent hvidt lys på Hp- og Ks-lysforsignaler.
På Hl-signaler placeres en forsignaltavle med en cirkel på.
|
| |
Formsignal |
Lichtsignal |
| Rangérforbud (Sh0) |
 |
 |
| Ophævet (Sh1) |
 |
 |
|
"Beskyttelses"-signal ("Schutzsignal")
|
|
Disse signaler befinder sig kun på stationsområder og gælder både for strækningskørsel og rangérkørsel.
På dansk bliver de også kaldt rangérsignaler, hvilket altså ikke er helt korrekt.
|
|
Ventetavle ("Wartezeichen")
|
Ude på rangér- og opstillingsområder kan ventetavlen benyttes i stedet for vinge- eller lyssignaler.
Lokoføreren skal afvente mundtlig besked før forbikørsel. Tavlen kan være belyst.
Der placeres i forbindelse med denne tavle som regel et hovedsignal ved udkørslen af området (som regel en enkelt afgrening).
|
|
Skabrætstavle ("Schachbretttafel")
|
|
Hvis et hovedsignal ikke står lige til højre for sporet eller lige oven over, placeres en skabrætstavle
(Ne4) ved sporet, der henviser til den anderledes placering.
|
| Meddelelse |
Start |
Slut |
 Lf6
|
 Lf7
|
se
togkøreplan
("Buchfahrplan")
|
|
Hastighedstavle ("Geschwindigkeitstafel")
|
|
Ved permanente stækninger med nedsat hastighed (som f.eks. skarpe kurver, spors dårlige tilstand, sporarbejde o.a.) advares
der med et meddelsessignal ("Ankündigungssignal") (Lf6), som placeres i bremseafstand til stedet
(her 6 for 60 km/t). På stedet, hvor den nye hastighed er gældende, står en tavle med et tal på hvid baggrund (Lf7).
Afslutningen af den begrænsede hastighed bliver ikke skiltet. Dette skal læses i lokoførerens togkøreplan ("Buchfahrplan").
|
|
Retningsanviser ("Richtungsanzeiger")
|
|
På stationer med spor-afgreninger kan lokoføreren få at vide, hvilken retning togets videre kørsel kommer til at tage.
Dette vises på et firkantet skilt (Zs2) over hovedsignalet i form af kun forbogstavet
på navnet af den næste større station - på tilhørende forsignal er det gult (Zs2v).
På billedet herunder henvises med bogstavet "H" til f.eks. Hannover. Ofte henvises der til stationsområder, som f.eks.
selve banegården ("Hbf") eller godsbanegården ("Rbf") eller til gods- eller personstrækninger.
|
|
Standstavle ("Haltetafel")
|
|
Standstavlen (Ne5) viser, hvor det forreste af toget skal skal stoppe ved en perron eller trinbræt.
Skiltet kan være sort på hvidt eller omvendt.
|
|
Trinbrætstavle ("Haltepunkttafel")
|
|
Trinbrætstavlen (Ne6) forvarsler om kommende trinbræt og er placeret en bremselængde ude.
|
| Forvarsel |
Start |
Slut |
 Lf1
|
 Lf2
|
 Lf3
|
|
Midlertidige hastighedsbegrænsninger ("VoruebergehendeLangsamfahrstelle")
|
|
Midlertidige hastighedsbegrænsninger bruges f.eks. ved sporarbejde, hvor der i et tidsrum er behov for nedsat hastighed.
Forvarsel gives ved tavlen Lf1, i billede 6 vist for 60 km/t, som er placeret i en bremselængdes afstand.
Modsat faste tavler med nedsat hastighed placeres to gule lamper under tavlen. Starttavlen (Lf2) er placeret
ved start af strækningen med nedsat hastighed, og sluttavlen (Lf3) angiver slutningen.
|
|
Fløjtetavle ("Pfeiftafel")
|
|
Fløjtetavlen (Bü4) (navnet taget fra tiden med damptog) fortæller lokoføreren, at han skal bruge sin fløjte eller horn.
Dette kan ske ved overskæringer eller ved sporarbejde for at advare personer i nærheden.
|
DHTML Menu By Milonic JavaScript
|
