Der findes producenter, der laver - ikke kontroltavler som sådan - men komponenter, så man kan bygge sin egen kontroltavle. Der er bl.a. disse:

Möllehem

Der findes fabrikanter, der desværre ikke laver kontroltavle-dele længere, men de kan findes i brugthandlen eller på tyske ebay:



Disse to links er egentlig søgninger, og resultatet af søgninger kommer an på søgeordene. Men det giver et indblik i, hvad der også findes.

Hvis man vil bruge sin computer, så kan man også det, men så bliver tingene lidt mere speget. Den første problemstilling ligger i, om man vil styre "analogt" eller "digitalt". Men til at starte med, vil vi her vise de programmer, man kan bruge til "digital" (en tysk liste): modellbahnsoftware.de
Computer og "analog" kræver en del mere, da man her skal arbejde med elektronik en hel del mere end ved "digital". Og der findes commercielle systemer, men som regel er det noget, man laver selv. For at få et overblik over, hvad der findes, vil vi anbefale, at man studerer diverse bøger og blade. Der findes en del tyske måneds- og kvartalshæfter, der eksklusivt omhandler digital. Ligeledes findes der bøger om digital - også for begyndere.

Kontroltavler bliver brugt meget i virkeligheden, så det er naturligt for en modeljernbanemand at lave en sådan også. Tavlens fordel er, at den giver et billede af, hvordan sporene ligger på banen. Det giver et centralt sted at betjene sporskifter og signaler. Men man kan også vælge at skifte sine sporskifter ude på anlægget. Enten ved at have en skifter ved siden af sporskiftet, eller ved at have en skifter på siden af anlægget. Se på billederne her rundt omkring for at se eksempler på dette.

Vi vil ikke gå i for mange detaljer med hvordan og hvorledes - ganske simpelt fordi meget kommer an på, i hvor høj grad og hvor meget elektronik bliver blandet ind i "ligningen". Elektronikken kan bruges til flere ting: At beskytte, at automatisere eller afhjælpe. Og det kommer også an på, hvor meget du som anlægsejer kan og vil med elektronikken, og hvor meget du vil have af det. På vores elektronik-side er der eksempler på lidt elektronik til diverse ting.

• En trykknap: Ved tryk på knappen vil sporskiftet skifte stilling. Dette princip kræver lidt elektronik for at fungere. Man kan lave et simplet kredsløb per sporskifter, eller man kan have noget mere avanceret i form af noget computerstyring. Eller man kan have noget Arduino eller lignende, især hvis man bruger servoer som motor.
• To trykknapper: Der er en knap til hver stilling; en til ligeud og en til afvig. Denne er let at bruge for de, der "bare" vil skifte sporet simpelt - især ved brug af relæer (spoler) - dem , der sidder på siden af sporskiftet (ja, der er spoler indeni). Det er "bare" at trække ledningerne direktemellem knapperne og relæet.
• Vippeomskifter: En vippeomskifter har - for det meste - to stillinger, hvilket kan bruges til ligeud-stilling og afvig-stilling. Der findes også vippeomskiftere med midterstilling, hvor de to poler ikke bliver rørt. Her bør der gives en advarsel: Ved brug af en to-polet vippeomskifter skal man sikre sig, at der kun løber strøm i en kort periode. Dette gøres enten med noget elektronik, eller man bruger sporskifterelæer, der har indbyggede afbrydere, der afbryder strømmen til spolen, når skiftet er fuldført. Ellers vil strømmen blive ved med at løbe, og spolen i drevet vil brænde af og smelte plastikken.

• Vingesignaler: Vingesignaler er som regel bygget op omkring relæer/spoler - på samme måde som sporskifter. Dermed er styringen af dem efter se samme principper.
• Lyssignaler: Lyssignaler er lidt lettere at arbejde med. Også selv om de kan være mere komplicerede end som så. Lyssignaler findes i flere variationer - og endda nogle gange sammensatte, se afsnittet om Signaler .

Videre til 10. del: Alt det andet