Modelbanens elementer: Skinnerne

Producenter
Fabrikater
"Udbydere"
Mærker

Der er et rimeligt udvalg af skinner at vælge imellem. Ikke alle kan lige findes hos din modelbanehandler, men hvis man går ind på menupunktet "Producenter og forhandlere", så er der en meget stor chance for at finde en forretning, der forhandler det, du søger.

Blandt de større producenter skal nævnes:

Hvis man synes, at sporene virker lidt "store" og "klodsede", så kan man godt få et spor, der er mindre og finere. Det kaldes "Finescale" og er et lavtliggende spor. Den kaldes også "code 40". Det er ikke mange, der bygger med denne størrelse spor. Der er så vidt vides ingen i Danmark, mens der er en del i Tyskland. Desuden er "code 40" det egentlige standardspor i den tyske forening "FREMO" (men de accepterer også Pecos code 55). Følgende links præsenterer og sælger ting til code 40 spor:



Skinneprofiler
og udseende
Ved første øjekast kan skinnerne godt minde om hinanden - og måske også ligne hinanden. Men der er små forskelle, se billederne her nedenunder:
Fleischmann (1) Fleischmann (2) Kato Minitrix
 
Peco code 55 Peco code 80 Atlas code 55 Atlas code 80
 
Arnold Piko Roco (gl.)
Dér, hvor man vil opleve forskellen på de forskellige fabrikanters spor, der ligner hinanden, er, når man vil sætte dem sammen med en laske (enten for-monteret eller efter-monteret). Her vil man opleve, at lasken enten sidder meget løst, eller den er (næsten) ikke til at få på. Det, man også frygter, er, at forskelle i højden af sporet og profilen vil medføre afsporinger. Men dette er ikke værre end, at sporene godt kan sættes sammen. Den "indre" sporafstand er standard (9 mm. ;-) for alle fabrikanterne, så her er der intet problem. Den umiddelbart afgørende forskel er selve skinnens profil og især den højde. Det er indirekte bevist, at forskellige sporhøjder ikke har den store indflydelse, ved de træf, som bl.a. N-Modulgruppen afholder jævnligt. Her sættes moduler sammen "skulder mod skulder", og hvis man ikke sætter dem sammen helt præcist/nøjagtigt, så sker der ikke det store - togene kan godt køre over samlingerne alligevel. Det, der er meget mere vigtigt, er, at sporene horisontalt er lige over for hinanden. Men det anbefales selvfølgelig alligevel, at man bruger spor fra én og samme fabrikant. "Jernhesten" og N-Modulgruppen bruger Peco code 55, da disse giver det bedste visuelle indtryk.

Arnold skiller sig lidt ud fra "feltet". De to skinner på Arnolds spor stikker ikke lige langt ud, så derfor man de ikke "bare" sættes sammen med andre fabrikanter. Men man kan købe en special-laske med indbygget skinnestykke, der udligner forskellen, så man netop godt kan tilkoble skinner fra andre fabrikanter.

Piko skiller sig også lidt ud fra "feltet". De har en pind/nål i stedet for at bruge lasker. Her kender vi ikke andre løsninger end at skære pinden af.



Code 80 / 55 / 40 ???

Hvad betyder det dér "code" . . . ??? Jo, ser du . . .
Det er højden på skinnen i tusindedel af en engelsk tomme. Derfor er Code 55 = 0,055" i højde og code 100 er 0,1". Da en skinne i normal størrelse måler omkring 170 mm i højde (forskelle kan forekomme), er en skala højde på ca. 0,04" (code 40) mest realistisk. Men der er ingen fabrikanter, der lave færdige spor i den code. Man kan godt købe løsdele - skinner og sveller - til at lægge sporet selv (se mere her på linket). Som det ses i tabellen over de forskellige spor herover, er alle sporene i code 80 undtaget Peco og Atlas, som har både code 80 og code 55. Blandt "rigtige" modeltogfolk er Pecos code 55 det bedste spor at benytte, da det er et flot og pænt spor, og som har sporskifter, der ikke er skarpe, men mere korrekt blød kurve.





"Faste" skinner
vs
flex-skinner
Kigger man kataloger og hjemmesider igennem fra de forskellige skinnefabrikanter, vil man se, at der er mange forskellige slags skinnestykker. Dog er der en enkel skinne, der skiller sig ud: Flex-skinnen. Denne skinne er meget længere end nogen af de andre skinner. Og den er fleksibel, mens alle de andre er faste og dermed ikke kan bøjes. Og det er denne skinne "imod" de faste skinner, der på sin vis er med til at differentiere begyndere fra de mere erfarne. Som det kan ses på de mange billeder her på siden, er der grundlæggende set to måder at bygge en bane på: En rundbane eller en lige bane. Det er typisk for en begynder at bruge de faste skinner og bygge en rundbane, mens en mere erfaren er "gået over" til at bygge baner, der er mere virkelighedstro, og hvor togene kører gennem et landskab eller en station, og hvor sporene i begge ender af banen forsvinder ind i en tunnel eller bag noget landskab.

Men det kommer også an på, hvad man helst vil. Hvis man helst "bare" vil se sine tog køre, er en rundbane mest givende. Hvis man vil se sit tog i en virkelighedstro form i en virkelighedstro verden, må man ty til flexskinner. Fleskinnerne giver mulighed for at lave kurver og strækninger, der er slanke og bløde - modsat faste skinner, der har (synes nogen) skarpe sving / kurver.

Flexskinner bruges udelukkende af "Jernhesten" og N-Modulgruppen (moduler) og af mange af disse klubbers medlemmer på deres egne private modelbaner. Der er dog også enkelte medlemmer, der bruger faste skinner og har bygget en rundbane.



Pasning og pleje

Sporene skal også passes og plejes. Men det er ikke så besværligt. Der er "kun" to ting, der er sporenes "fjender": Støv og møj. Begge dele lægger sig på sporet og danner en film, som strømmen ikke kan løbe igennem. Og hvis man lader sine tog køre hen over alligevel, vil skidtet sætte sig fast på både spor og hjul. Tillige kan støv komme op i tandhjulene på lokomotiverne, og det er ikke godt for mekanikken.

Tidens tand sætter også sine spor på sporene. Med tiden kan de faktisk irre, hvilket selvfølgeligt ikke er ønsket. Bare det at køre på sporene afsætter et lag på sporet, der skal fjernes. Alt efter hvor slemt det er, kan man brug en eller flere af følgende teknikker:

  • Støvsugning: Støv er altid skidt for finmekanik, så det skal holdes nede. Derfor bør man støvsuge sit banelegeme jævnligt. Enten med en almindelig eller med en håndstøvsuger (pas på sugeevnen og løse genstande), eller man kan investere i en støvsugervogn. Vi har en vogn fra firmaet Tomix (se billedet herunder), der gør det rigtigt godt. Der sidder en lille motor, som har et rotoragtigt hjul påmonteret, og som får tilført strøm, som var det et lokomotiv. Den kan ikke køre selv, så den skal skubbes (ikke trækkes!) rundt på banen. Der findes en vogn til, som produceres af Lux.
  • Pudsning: Mange bruger diverse klude med diverse vædsker såsom sprit, rensebenzin og andet "godt". Dog mener vi at vide, at sådanne vædsker efterlader en fin film på sporet, som enddog kan tiltrække støv og få det til at sidde fast. Vi gør noget andet. Vi bruger almindeligt kopi-papir. Kopi-papir? Ja, det er noget af det fineste, man kan slibe med. Det er endnu finere end det fineste smergellærred, som nogle også bruger til at pudse spor med. Med kopi-papir kan man med det samme mærke, om man er kommet i bund, idet sporet bliver glat, hvor der før føltes ruet. Og man kan se på papiret, hvor snavset det egentligt har været. Man gør det, at man folder papiret, indtil det har en størrelse, der lige passer til sporet. Og så pudser man "bare" derud af. Bagsiden er, at hvis der er grater eller ujævnheder i sporet, vil papiret blive revet i stykker og efterlade små papirstykker, men det kan støvsugeren tage sig af. Her til højre er et billede af et sådant stykke papir, efter det er blevet brugt på vores bane.
  • Slibning: Noget, vi så absolut fraråder. Ingen former for sandpapir kan, skal, eller må påføres sporene. Det giver ridser i sporet, hvori skidt og møg kan sætte sig fast i - og som ikke lige kan finslibes væk. Vi har hørt om fint smergellærred, men vi har ingen rigtige erfaringer med det. For vi bruger et slibemiddel, der er lige det finere: En gummi-slibeklods, se billedet her til højre øverst. To fabrikanter producerer dem til modeltog-brug, Roco ( Fleischmann) (katalognr. 10002) og Peco (katalognr. PL-41).
Man kan også købe en slibevogn. Roco (Fleischmann) og Minitrix laver en sådan (katalognr. 15500). Vi har to Minitrix-slibevogne (se billedet herunder), der på vores køredag tager et par indledende runder sammen med støvsuger-vognen. Disse vogne har en lille plade af slibegummi imellem hjulene. Disse skiver skal skiftes en gang imellem, da de jo bliver slidte og beskidte.

Rocos gummislibeklods

Tomix støvsugervogn Minitrix slibevogn Løs slibeskive til Minitrix slibevogn

Videre til 3. del: Sporskifterne


DHTML Menu By Milonic JavaScript