Producenter er selvfølgelig de samme som under skinner:

Hver fabrikant har deres "smarte" ting ved deres sporskifte. F.eks. har Fleischmann en bøjle, der kan fjernes inde imellem skinnerne. Hvis man fjerner denne bøjle, er det sporskiftet, der bestemmer, hvilket et af sporene, der kan køres på. Pecos sporskifter har en fjeder imellem de to tunger til at presse tungerne ind på skinnerne. Denne bøjle kan fjernes, således at man kan bruge langsomtgående motorer til at lave et langsomt og forbilledligt skift.

I virkeligheden lægger man kun spor og sporskifter dér, hvor der er behov for det. Et rigtigt godt og typisk eksempel er det såkaldte dobbelte og enkle krydssporskifte. Disse er meget dyre at anlægge i virkeligheden, så derfor lægges de kun, hvis fordelene overvejer prisen. Typisk sted at vælge et krydssporskifte i stedet for to eller flere almindelige sporskifter er dér, hvor der ikke er plads nok i længden til sporskifter. Et andet sted er på udfletninger, hvor der skal krydses flere spor. Her vil man undgå det slinger, der ville komme, hvis man brugte sporskiftere.

I modelverdenen er tingene lidt anderledes. For det første hedder det her skiftespor (og ikke sporskifte). Vi foretrækker at bruge betegnelsen sporskifte. For det andet køres der mange gange med tog efter lidt andre principper. Den største forskel er køreplan contra "fri" kørsel. Bruger man en køreplan, bliver det vigtigt, hvordan stationens spor er anlagt. Der kommer focus på, hvordan en station fungerer i virkeligheden. Og derfor bliver det vigtigt, hvad der er af industri og handel, og hvad der skal bruges af spor dertil. Hvorimod en bane, der har focus på togkørsel kun, bliver en bane med mange, lange strækninger og mange sidespor og opstillingsspor til at "parkere" togene.

Vi starter med at fortælle, hvad nogle af tingene hedder på et sporskifte:

Hjertestykket er en central del på et N-sporskifte. Der bliver hos producenterne lavet to forskellige slags; enten af plastik eller af metal. Når det er metal, har det den fordel, at ikke er et strømløst område, som det vil være med plastik. Bagdelen er, at strømmen til hjertestykket skal skifte imellem de to strømme, der er i hver sin yderskinne. Dette sker som regel igennem sporskiftets tunger. Dog kan det ske, at tungen ikke rammer yderskinnen, og hvis den ikke gør det, kan der ikke løbe strøm til hjertestykket. Og toget kan så godt komme til at gå i stå pga. strømmangel. Man skal så se nærmere på tungerne og deres bevægelse og se, om der er kommet noget i vejen/klemme imellem tunge og yderskinne.

En populær fabrikant at bruge er Peco, som bruges af dem, der ikke "bare" laver en rundbane. Og blandt dem er (vores egen) "Jernhesten" og N-Modulgruppen.

Uanset hvilken bane, man har bygget, og man har brugt sporskifter, så skal disse sporskifter kunne skifte. Grundlæggende set sker det enten manuelt eller via noget elektrisk styring. Der er mange måder at bruge begge teknikker på:

Manuelt:
Fleischmann-, Roco- og Minitrix-sporskifter kan købes med og uden elektrisk drev. Peco fås "kun" uden drev. Hvis man ønsker at skifte sporskifterne selv med håndkraft (manuelt), skal man købe sporskifterne uden drev. Her er lidt foreslag til, hvordan man kan styre sine sporskifter manuelt ( = ikke-elektrisk):

• OUTBUS Schraubenwerke, Mühlenrade - einfache Handbetätigung No1: Enkelt, men effektivt og endda med en omskifter, som kan bruges til at styre strøm til et hjertestykke og/eller til indikering af stilling via lamper og/eller lysdioder.
  
• Sporskiftet.dk: "mekanisk træk" : Samme teknik som ovenstående men "bare" som Gør-Det-Selv.
  
• Sporskiftet.dk: "Manuel sporskifte mm" : Mere i samme boldgade belyst på en anden måde.
  

Elektrisk:
Fleischmann-, Roco- og Minitrix-sporskifter kan købes med og uden elektrisk drev. Ønsker man at skifte sporskifterne elektrisk, skal man lige tage en beslutning først. Skal de "bare" skiftes, eller ønsker man det lidt mere virkelighedstro. Hvis de "bare" skal skiftes, skal man købe sporskifterne med elektrisk drev. Hvis man derimod ønsker at skifte sine sporskifter virkelighedstro, skal man indkøbe motorer til dette og så købe sporskifterne uden drev. Her er et udvalg af motorer:

• Hoffmann Antrieb: Et tilsyneladende godt drev, vi ikke selv bruger og dermed har erfaring med. Man kan stille lidt på hastigheden af skiftet, og det kan fås som digital også. Selve motoren er lige på grænsen til at være for stor. Skiftearmen kan være problematisk, hvis flere motorer sidder ved siden af hinanden.
  
• Circuitron Tortoise: En stor og robust motor, der kan tåle at stå med strøm på. Lille strømforbrug, stor motorkraft. Kan være for stor til at montere direkte under sporskiftet.
  
• DCCConcepts Cobalt: En nyere motor, vi ikke har erfaring med. Men den ligner en mindre kopi af Tortoisen.
  
• Fulgurex Weichenmotor: En motor, der har været på markedet længe. Vi kender den kun af navn, ikke af erfaring.
  
• Conrad motor Et billigt drev med simpel mekanik. Er af samme type som Hoffmanns. Man kan stille lidt på hastigheden af skiftet. Selve motoren er lige på grænsen til at være for stor. Skiftearmen kan være problematisk, hvis flere motorer sidder ved siden af hinanden.

En nyere måde at skifte sporskifter på, er at benytte servoer. Servoer er mest kendt ved brug til fjernstyrede biler, fly og både, men de kan også bruges til at skifte sporskifter:

Ane Model SmartSwitch • Viessmann servokontrol • ESU Switchpilot • Möllehems Gårdsproduktion • • •

Servoer kan også bruges til andre ting; nemlig alle de ting, der skal bevæge sig. Det kan være laddet på en lastbil, der tipper - det kan være døre og porte, der åbnes og lukkes - figurer, der bevæger en arm - mulighederne er kun begrænset af ens fantasi. Ups, sidespring . . .

Peco har også et drev. Det fungerer på samme måde som drevene på Fleischmann-, Roco- og Minitrix-sporskifter. Dog har de en ærgerlig ekstra-funktion. De bruger enorm meget strøm. Så derfor skal man bruge en strømforsyning, der kan levere strøm - eller "lagre" strøm i form af en stor kondensator. Vi vælger derfor ikke at anbefale det. Men man bør nok bruge dem, hvis man lader fjederen sidde i sporskiftet, for så skal der bruges lidt kræfter til at skifte.

Et sæt spoler eller en motor på sporskiftet er i sig selv ikke nok til at få sporet til at skifte. Der mangler den menneskelige påvirkning. Der skal bruges strøm, når man skal skifte sporene (undtaget ved de manuelle). Og vi skal have et sted at betjene dem. Uanset om man laver en kontroltavle, eller man vil betjene sporskiftet ved selve sporskiftet, skal vi bruge noget, som vore fingre kan gøre et eller andet ved. De to nok mest brugte metoder er at bruge enten en ringetryk (trykknap) eller en vippeomskifter. Andre metoder er berøring med finger (Touch Control) eller en pen med ledning på, hvor man så fører pennen hen til lille metal plade som f.eks. en skrue, hvor selve berøringen vil medføre, at der løber en strøm, som så bruges til at skifte sporet.

På billederne herunder er der vist et par kontroltavler og nogle komponenter dertil. Alt efter, om det er manuelt eller elektrisk skift, kan betjeningen ske på en tavle som vist på billederne herunder. Eller man kan have knapperne placeret lige ved sporskiftet - enten på anlægget eller på siden af anlægget.

Der er vist lidt forskelligt på billederne, og nogle af tingene vil blive diskuteret nærmere i afsnittet om kontrolborde og senere i elektronik-sektionen.

Videre til 4. del: Signalerne