Tips og tricks

Sæt flere hæfteringe på dit lokomotiv. Nogle vil opponere mod dette, men jeg har monteret hæfteringe på fire Roco loks; 2 x BR 150 og 2 x BR 181, og de trækker nu det, som jeg gerne vil have dem til: 2,5 m. lange godstog op ad en stigning på 2%.

Problemet er, at flanchen på hjulet rammer bunden af vognen. Men det kan løses ret let:
Hele bogien kan let tages af. Brug derefter en fin og spids skalpel og snit noget af kanten ned til koblingshuset; se billederne:

Vi er nogle stykker, der har testet forskellige materialer, og korken vandt. Det kan købes i byggemarkeder såsom Silvan osv. , men det skal være den type, der ikke er lakeret. Den er nem at arbejde med, og man kan lave banedæmning ved at skære kanten af i 45º smig.

Det bedste vil være at bruge samme fabrikat konsekvent, men man kan have specielle ønsker/ideer til spor, hvor man må ty til andre fabrikater. Advarsel: De forskellige fabrikater har forskellige profiler (se i katalogerne). Derfor er de ikke lige til at sætte sammen. Derfor: Køb lasker fra begge/alle fabrikanter og eksperimentér. Sørg for, at lasken sidder stramt på begge skinner. Sidder den løst, vil du få problemer med afsporinger og med strøm. Tag et godt nært syn på overgangen mellem de to profiler, evt. med lup. Hvis der er den mindste højdedifference, har du en potentiel kilde til afsporing. At slibe den højeste profil ned, så den passer med den anden, kan give problemer med strøm, da der i de små fine ridser i sporet kan lægge sig skidt og belægninger (alt efter rummets almene tilstand, specielt fugt), men det er den nemmeste løsning. Jeg vil anbefale at lodde sporene sammen, hvor man på ydersiden af sporet pålodder en tynd fortinnet kobbertråd, evt. afklip fra en modstand. Det er mere besværligt, men du vil få en god overgang, og sporets overflade er uberørt. Dog skal man huske at have en skinnesamling med 1 mm. imellem pr. 2-3 m., hvis der i rummet er større temperatur-svingninger, ellers kan man få solkurver om sommeren.

Når virkelighedens tog kører gennem en kurve, "læner" toget sig til den side, det drejer. Dette kan man også lave i N ved at lægge en 0,3 - 0,6 mm. metaltråd under skinnen i den side, der skal løftes. Så ser det rigtigt godt ud, når et tog med 10 - 15 passagervogne kører gennem kurven. Men det kræver nok, at banen har kurver med radius større end 0,5 m., og sporet er lagt med flexskinner. Metaltråden kan være lavet af hvad som helst. Trådens tykkelse bestemmer selvfølgelig hældningen. Tråden limes fast med limblanding ( 1 del hvid trælim, 2-3 dele vand, 1 dråbe opvaskemiddel).

På lokomotiver kan der sætte sig skidt og møj fast, som forhindrer strømmen i at nå motoren. Minitrix laver en smart børste til at sætte på skinnen, og så kan man sætte lokomotivet ovenpå og holde det, mens man sætter en passende hastighed på trafoen. Ellers må i gang med en fin, lille skruetrækker og forsigtigt skrabe det af. At file det væk kan gøre det værre, da man laver ridser i overfladen og derved laver steder, hvor skidtet igen kan sætte sig fast hurtigere.
En venlig læser gør således: Brug MEGET finkornet sandpapir (smergellærred), f.eks. korn 1000. Et nyt stykke sandpapir skal gøres "sløvt" inden brug, f.eks. ved at gnide mod et andet stykke sandpapir. Kom en smule kontaktspray på papiret og tænd så for trafoen. Mens man holder på både sandpapir og lok, lader man hjulene køre på sandpapiret. Husk at tørre efter, f.eks. med acetone, for at få restene væk.
Samme metode kan bruges på skinnerne.

På vogne kan der også sætte sig skidt fast, og det må fjernes med håndkraft. Som regel er det lige til at skrabe af. Skrav det af med en lille skruetrækker eller en skalpel, men gør det forsigtigt. Undgå at skære og ridse i hjulet. Man bør også smøre vognenes lejer med grafit. Man bør nemlig sørge for, at vognene ruller så let som muligt. Hvis hjulene ikke ruller let, kan det skyldes nedenstående:

Hvis hjulenes indbyrdes afstand ikke er korrekt, er der risiko for afsporinger. Pil hjulet af vognen/bogien og sæt det på skinnen. Flangen skal være meget tæt på skinnen, men der må gerne være et kxxxxhår imellem. Rul hjulet gennem et sporskifte og ret det evt. til.

Du skal ind til motoren, for det er dér, der skal smøres. Aksen, der går gennem motoren, smøres dér, hvor den går gennem motorens ramme.

Hvis lokomotiverne kun kører i en og samme retning, vil tandhjul og snekker slides skævt. Dette vil påvirke evnen til at køre baglæns i en negativ retning. Lokomotivet vil larme mere og måske sætte sig.

Smør alle de bevægelige dele og flader med grafit. Også inde i relæet. De fleste sporskifters relæ har en dækplade, der lige er til at tage af. "Tegn" så med en blyant på den flade, hvor skiftearmen kører frem og tilbage. Brug ALDRIG olie: Det skidt, der uvægerligt vil komme til, vil sætte sig fast i olien og hæmme skiftearmen.

Det antal grader, procent eller cm. pr. m., du kan bruge til dine stigninger, kommer desværre an på dit materiel. Alt efter om det er en hovedstrækning eller en sidebane, er der forskel på togenes størrelse; antal vogne og lokomotivets trækkraft. Desværre i modeltog-verdenen svarer modellokomotivernes trækkraft skalamæssigt ikke overens med forbilledets. Og ikke alle togvogne ruller lige godt. Så derfor kan/må det komme an på en prøve. Men . . .

Vi anbefaler max. 2% på hovedstrækninger. Man kan gå højere op, men dog nok ikke højere end 3%. Dette er også virkelighedstro. Men igen; det kommer an på længden på dine tog og lokomotivernes trækkraft. Med tog over 2 m. i længden er 2% max. Ligger der stigninger i kurver, bør stigningen reduceres 0,5 - 1 % alt efter radius.

Der produceres en del danske huse af de kendte producenter, og en del andre huse kan også bruges på en dansk bane

Det danske firma Trip Trap, der ellers er kendt for andre træting, laver også en serie modelhuse til pynt. Husenes skala varierer alt efter bl.a. selve husets størrelse, men der er en hel del huse, der er skala 1:150, hvilket må siges at ligge meget tæt på N. En brochure kan rekvireres hos en forhandler, eller man kan besøge www.rikkitikki.dk.

Skilte til ens jernbane og veje kan købes færdige af forskellige producenter, men med en farveprinter i ethvert hjem kan de laves selv.
På en tysk hjemmeside er der lagt filer ud, der indeolder tyske tog- og vejskilte. De er til fri afbenyttelse og lavet specielt til N. De kan ses her. togskiltene kan kun bruges af dem, der kører tysk, men vejskiltene kan sagtens bruges af andre "nationaliteter".

Hvorfor lige Peco code 55? Flere grunde: Skinnehøjden over svellen er lavere end ved alle andre fabrikanters spor. Man kan få slanke sporskifter. Deres krydssporskifter er flotte og gode (Jernhestens opfattelse). Har de fejl? Ja, de er ikke 100% korrekte med hensyn til den buede del i sporskiftet, men det ser man ikke umiddelbart. Man skal også skære noget af svellerne, hvis man vil have sporskifterne sat sammen uden skinnestykker imellem.

Dette er sporet, Jernhesten har valgt at benytte på klubanlægget. Vi har brugt Minitrix, Atlas og Roco før, men der er noget mere gedigent over Peco.

Åh nej, fjederen i kulissekoblingen er væk. Hvad gør man så? At bestille dem som reservedel kan man godt prøve på, men det er dyrt i forsendelse. Hvad gør man så, Jo, man køber en opvaskebørste eller lignende - en børste med stive plastikhår:


Man bruger bedst en elektronikbidtang eller en skalpel, da de kan lave det pæneste snit. Selve fjederens længde kan variere imellem 13, 14 og 15 millimeter alt efter fabrikant, men det kan man måle i selve kulissen med en skydelære, eller man kan klippe af, indtil den passer.
Vi kender desværre ikke langtidsvirkningerne, men det koster heldigvis ikke mange basører at sætte en ny fjeder i.

Hvis man alligevel helst gerne vil have en "original" stålfjeder i, så skal man huske på, at den skal være 0,1mm2 i diameter - 0,15 kan gå an, men det bliver lidt strammere. Alt over 0,15 vil vi gerne fraråde.

Åh nej, man er sammen med en masse andre, og man har afkoblet og påkoblet vogne på må og få, så man ikke længere ved, hvor ens vogne er henne. Og nu skal man pakke sammen og skal til at finde ens vogne. Men hvis er hvis?

Løsningen er at mærke sine vogne. Og det kan gøres på mange måder. Men at skrive sit navn og adresse under en vogn - der er nok ikke plads til det hele. Ens telefonnummer kan bruges, men endnu lettere og overskueligt er at bruge farver. Der er mange måderat gøre det på, men i "Jernhesten" er vi ikke så mange igen, en enkelt farve er nok. Men i en klub som "N-Modulgruppen", hvor der er 40-50 medlemmer, og der kommer 20-40 personer til et træf, er det ikke nok, så her bruger man en kombination af tre farver - tre prikkede farver. Man har selvfølgelig husket at sortere "spejlede" farvekoder væk, sådan så man ikke kan vende prikkerne og få en ny ejer ;-) ! Herunder er vist nogle penne, man kan bruge til sætte prikkerne, og ved siden af er vist webadmins farvekode som eksempel (som så selvfølgelig er registreret og dermed optaget):


Man kan godt bruge maling såsom Humbrols små farvebøtter, men disse penne gør det nemt at sætte farvekoden på dine ting.

Toget kører lidt, men så vil det ikke køre mere. Lys virker OK. Og efter en kortere eller længere pause så kan det måske lige køre lidt igen. Men så stopper det også.

Toget i sig selv er egentligt ikke så kompliceret teknisk set, så hvad kan der være galt? Især Minitrix, men også andre fabrikater, har bygget noget sikring ind i toget for at sikre, at toget ikke bliver ødelagt. Men den sikring er selve problemet. Sikringen skal sørge for, at der ikke bliver brugt for maget strøm til motoren. Men sikringen er ikke altid af god kvalitet. Den børe "reset"-te sig selv, når man løfter den af sporet - eller vipper toget, så der ikke længere løber strøm op i toget. Men det gør den så ikke altid lige godt.

Løsning? Fjern sikringen. Erstat den med en "lus". Eller lod en lus hen over den. Hvis du kører digitalt, er der bygget strømsikring ind i decoderen - undtaget i en del Nano-decodere (så vær opmærksom).

Men - hvis du har mulighed for det, så mål gerne strømforbruget for motoren også. Det kunne jo være, at motoren er defekt . . . ?

Billedet herunder viser et Minitrix lokomotiv med sikringen indbygget. Der kan være variationer på skriften, men komponenten ser stort set sådan ud som vist på alle tog, der har en sådan.

Du skal til at digitalisere et analogt tog. Det er vel bare at proppe en decoder i - og så kører det . . . ?

Måske. Det kommer an på, om toget er nyt, eller om det er et brugt tog, og/eller om det har kørt meget.

Hvis toget ikke er helt nyt, og ikke har været ubrugt (ude at køre) i lang tid - så uanset hvad, så bør du give det et check. Du bør faktisk checke det grundigt først. Du bør egentligt skille det ad - vaske, rense, pudse alt i toget - samle igen og smøre, hvor smøres skal - og så se, hvordan toget kører. Hvis toget nu kører rigtigt godt, så kan du godt gå igang med at digitalisere. Hvis toget derimod (stadig) ikke kører helt godt, så må du få fixet det først.

Hvis du ikke gør dette, og du digitaliserer toget - og det ikke kører særligt godt . . .er det så decoderen, eller er det toget? Det spørgsmål kommer du ud over, hvis du sørger for , at toget kører perfekt først.

DHTML Menu By Milonic JavaScript