På jernhesten.dk's sider er der focus på europæisk tog, men der findes selvfølgelig også modeltog fra andre lande som f.eks. USA og Japan. Links til disse kan findes under menupunktet "Producenter og forhandlere".

Selve togene er det, det hele drejer sig om. Og der findes rigtigt meget forskelligt tog at vælge imellem. Her ovenover er der allerede nævnt en del producenter. De kan kan allesammen kobles sammen med hinanden. Generelt set er der nemlig kun en enkelt type kobling, der benyttes i størrelse N. Men der findes selvfølgelig producenter, små som store, der laver andre koblinger - Fleischmanns kortkobling er den mest kendte. Længere nede er der vist et udvalg.

Alt efter hvor meget man går op i detaljer ("nittetælleri"), har størrelse N en lille/stor skavank på de lidt ældre modeller: Pufferhøjden er ikke lige høje fra producent til producent. Fleischmanns materiel er ret "højbenet", mens Röva ( en gammel - og lukket - producent) ligger ret lavt. Så vidt admin er det Röva, der kommer tættest på virkelighedens pufferhøjde. Men idag er det meget mere standardiseret, hvilket skyldes kortkoblingen, som er standardiseret.

Som modelbanemand er du i en af to situationer:

• Begynderen: Al begyndelse er svær. Og man vil gøre fejltagelser. Det er først senere, man rigtigt finder ud af, hvilket af alt modeltog, man tiltrækkes af - og hvorfor. Derfor er det tæt på umuligt at give en god hjælp. Den hjælp, der kan gives, er: Køb nyt! At købe nyt sikrer, at man har noget godt modeltog. Det sikrer også at det er nemmere at komme af med, hvis/når man gerne vil det. "Fælden" er at købe brugt - simpelthen fordi at der på brugtmarkedet er så meget materiel, der ikke har andres interesse end netop nybegynderen, og så vil man brænde inde med det.
  
• Den erfarne: Man har truffet sine valg. Man har været gennem møllen med nyt og brugt/gammelt. Man har fundet ud af, om man er "realistisk" eller "fascineret".

Overordnet set er der to måder at "samle" tog på:

• Den "fascinerede": Denne person køber de modeltog, han synes, er flotte. Der er kun én ting, der tæller; hans smag.
  
• Den "realistiske": Denne person køber de modeltog, der skal til for at modellere de rigtige tog, der kører eller har kørt ude i virkeligheden.
  
• En af-art er den "berejste": Denne person køber de modeltog, han enten har rejst med eller har set på sine rejser.

Man kan "finetune" sin måde at samle på tog på på mange måder. Her er nogle måder at gøre det på:

• Land: Der er mange lande at vælge imellem, (ja, det er der ;-), og for de fleste er det nærliggende at vælge Danmark. Desværre er der ikke så meget dansk i model. Og det, der er, er ikke altid pænt og skalarigtigt. Mange gange er det materiel fra et andet land, der ligner til en vis grad, som så er blevet malet med danske farver. Tyskland (Vesttyskland) er rigt repræsenteret, og dette skyldes, at de fleste større N-producenter ligger i Tyskland. Der findes dog også en masse mindre producenter i mange lande, der laver modeller af tog fra deres eget land, se denne liste.
  USA og Japan er to lande, der også har stor popularitet hos N-folk.
  Selv om man begrænser sig til et enkelt land, vil man opdage, at der stadig er meget at vælge imellem. Et lands mangeårige (150 år plus minus) jernbanehistorie gør, at producenterne laver modeller fra noget nær alle årene, så igen vil der blive meget at vælge imellem. Derfor er der mange der begrænser sig yderligere - bare læs videre . . .
• Epoke: Dette er en meget populær måde at samle på. At køre "epoke" vil sige, at man har valgt et tidsrum, der dækker over en række år, hvor man så samler på de tog, der har kørt i den periode. Denne måde at samle på er en af de mest udbredte. Der er 5-6 generelle epoker, og herunder er der forskellige antal under-epoker. Under menupunktet "Forbilledet" vil man kunne se, hvordan epokerne er opdelt.
• Damp: En anden meget populær måde at samle tog på. Og det skyldes jo fascinationen af selve teknikken og dét, at man kan se alt det mekaniske bevæge sig. At vælge damp betyder som regel også, at man indirekte vælger epoke 1-3, da det var i de epoker, der kørte damp. Men det hænder, at det alligevel ikke "kun" er damp, der er focus på, og så har man lige pludselig en mindre blanding af tog på sin bane.
• Med eller uden bane: Ikke alle er lige interesseret i at køre med sine tog. Nogle er tilfreds med "bare" at eje det. De har det så stående udstillet i deres hjem. Et fåtal (såvidt vides) samler til kørsel, selv om de ingen bane har hjemme, men de er medlem af en klub / forening, hvor man så dér kan komme ud at køre med sine tog.
• Fabrikant: Man kan blive så glad for et enkelt fabrikat, at man vælger kun at indkøbe tog - og måske andet også; skinner f.ks. - fra dette ene firma. Hvis firmaet har alt det, man ønsker, så er det fint. Men det er mange gange sådan, at firmaerne mere supplerer hinanden end at udbyde de samme modeller. Derfor kan man blive nødt til at ty til et andet mærke, hvis man kun kan få denne specielle model derfra.
• "Øl-vogne": Man samler kun på en enkelt type vogn og/eller lokomotiv. Rimeligt populært er at samle ølvogne. Det specielle her er, at fabrikanterne producerer mange flere slags vogne end dem, der er i kataloget. Det sker tit, at en modeltogsfabrikant får til opgave at lave 500 godsvogne med noget bestemt reklametryk på. For samleren bliver det så hans opgave at få opsnuset, at denne vogn er lavet - og så at få fat i den. Ølvogne er meget populært, men også Habis-godsvogne er populære til særtryk på grund at de store sideflader.
• Souvenir: At have været i et land eller by er jo en oplevelse i sig selv, men der skal nogle gange gerne en souvenir med hjem, og hvad er mere nærliggende end at købe et modeltog fra det land? Det behøves ikke engang (forbilledemæssigt!) at have kørt i landet. Eller man har kørt med et specielt tog, og dette vil man gerne have i model.

Og ja, der er grader og blandinger af alt det ovennævnte. For det kommer i sidste ende an på, hvad du finder interesse for. Det eneste, der ikke engang kan siges med sikkerhed, er, at du vil ændre dig med tiden - din viden og erfaring vil blive større, og din smag og interesse og mange andre omstændigheder vil ændre sig.

Der findes flere forkellige slags tog. Der er først og fremmest persontog og godstog, og der findes kombinerede person-/gods-tog. Der findes også arbejdstog. Og så findes der inden for persontog og godstog en endnu finere opdeling med tilhørende navne, der fortæller, hvilket slags tog, dette er. Og så spiller årstallet - eller epoken - ind. Alting bliver jo gammelt, og nyt udstyr må til. Plus at tiderne ændrer sig, og de behov, jernbanerne skal dække, ændrer sig også. Så derfor vil et givent tog ændre udseende, efterhånden som tiden går.

De følgende beskrivelser har basis i virkelighedens tog. Hvis man ikke ønsker at interessere sig for virkelighedens tog, kan det springes over, selv om det måske vil give lidt baggrundsviden.

• Persontog: Persontog kan deles op i flere slags tog: Lokaltog, regionaltog, interregiotog, gennemgående (D-) tog, hurtigtog, iltog, eksprestog, lyntog og IC-tog - nævnt i flæng. Der findes flere, og de er afspejlet af de forskellige landes og selskabers kultur og osv. Nogle af navnene har eksisteret (næsten) siden starten af tog, mens andre er kommet til, og nogle er faldet fra. Persontogene har det til fælles, at de i meget vid udstrækning består af det samme materiel hele tiden. Det er - så at sige - de samme tog, der kører frem og tilbage hele tiden. Et rigtigt godt eksempel på dette er DSBs nattog til Basel (som nu snart hører op). Der er dog undtagelser/tilføjelser: Man kobler på visse tog "egne" personvogne på et persontog, som skal til "udlandet", hvor de bliver koblet af igen ved grænsen. Et eksempel her er togene fra København til Tyskland op til 1980'erne, hvor man koblede vogne af i Rødby og kørte den egentlige togstamme ombord på færgen til Puttgarden. Tyskland havde et system, hvor man brugte en eller flere "Kurswagen", som kom fra et andet sted end det egentlige tog, og hvor "Kurswagen"-ene blev koblet på den egentige stamme på en station, hvorefter hele toget fortsatte sin rejse. Under menupunktet "Forbilledet" kan man se togstammer fra flere forskellige lande/selskaber. Der er "kun" vist et lille udsnit af den kolosale mængde af togstammer, der findes: DSB - DB - SBB
• Godstog: Godstog kan også deles op i flere slags tog: Lokalgodstog, overførselsgodstog
  Godstog har ligesom persontog haft en omskiftende "tilværelse". Før i tiden var godstog meget mere præget af de mange forskellige ting, der skulle transporteres. Der var en godsvogn til ethvert brug og ethvert produkt - næsten. Kun få godstog var fast sammensatte. Et eksempel er kultoget til Herningværket, et andet er malmtogene til og fra Kiruna i Sverige. I (Vest-)Tyskland kørte og kører også en del malm- og kultog som faste stammer. Idag er situationen en anden. Containeren har ændret måden at lave godstog på.

I virkelighedens verden har alle tog et tognummer. Her vises to (vest-)tyske skemaer: Tognumre fra 2006 - Persontognumre.

Ellers er det småt med info over selve togstammerne. Derfor prøver vi på siderne om forbilledet at samle det sammen, der findes rundt omkring - specielt i bøger, blade og på internettet - i form af billeder med nok info til til at kunne præsentere en togstamme fra virkeligheden. Indtil videre har vi lidt fra danske DSB, tyske DB og schweisiske SBB.

Men der dukker også en bog og en artikel op en gang imellem. Her en foreløbig liste over artikler:

• Bladet "Lokomotivet" nr. 102 fra december 2010 side 27-30: DSB-oprangeringer epoke III
  
• Bladet "Lokomotivet" nr. 104 fra maj 2011 side 27: DSB-oprangeringer epoke IVa 1974 - 1984
  
• Bladet "Lokomotivet" nr. 105 fra september 2011 side 33: DSB-oprangeringer med personvognen CAR
  
• Bladet "N-Bahn Magazin" nr. 1/2013 fra side 32: Von City zu City (1)
  
• Bladet "N-Bahn Magazin" nr. 2/2013 fra side 32: Von City zu City (2)
  
• Bladet "N-Bahn Magazin" nr. 4/2013 fra side 31: Von City zu City (3)
  
• Bladet "N-Bahn Magazin" nr. 1/2014 fra side 28: Von City zu City (4)
  
• Bladet "N-Bahn Magazin" nr. 4/2014 fra side 30: (End)Station Brechtesgaden Hbf (2)
  
• Bladet "N-Bahn Magazin" nr. 5/2014 fra side 30: Koexistenz nach Fahrplan (øst-vest trafik)
  
• Bladet "N-Bahn Magazin" nr. 1/2015 fra side 36: Grenzenlose Farbenspiele

Og følgende bøger og blade kan være interessante at se igennem:

• MIBA-Report, Michael Meinhold; Zugbildung (1) - DB-Reisezüge der Epoche 3
  
• MIBA-Report, Michael Meinhold; Zugbildung (2) - Güterzüge: Verkehr, Betrieb, Gattungen
  
• MIBA-Report, Michael Meinhold; Zugbildung (3) - DRG-Reisezüge der Epoche 2
  
• MIBA-Report, Michael Meinhold; Zugbildung (4) - DB-Reisezüge der Epoche 4
  
• MIBA-Report, Michael Meinhold; 66 Reisezüge für Modellbahner - Zugbildung von Epoche 2 bis 4
  

Den alt-overskyggende kobling, som bliver brugt, og som modellerne leveres med ved køb, kaldes slet og ret standardkoblingen. Standardkoblingen har eksisteret lige fra størrelsens "opfindelse". Sidenhen har nogle syntes, at der er for stor afstand imellem vognene. Det har medført, at Fleischmann har lavet deres egen kortkobling, og de har endda ansporet kulissekoblingen, som bevirker, at koblingen "svinger" med ud, når toget kører ind i et sving. Især dette har medført, at det nu er muligt at koble endnu tættere sammen.

Desværre synes nogen også, at både standardkoblingen og Freischmann-kortkoblingen er nogle store klodser, der skæmmer ret meget, når man står og ser på toget. Derfor er der kommet en del koblinger på markedet fra mindre producenter.

På billederne her nedenunder er vist nogle af de koblinger, der findes idag. Der findes nok flere, men dem har vi ikke "på lager". Peg på billedet og få navn/fabrikat på koblingen.

Togene er ikke evighedsmaskiner. De skal smøres og plejes. Oftest er det støv og hår, der bliver samlet op af hjulene. Og især det motoriserede materiel er slem til at samle op, ganske simpelt fordi at smøremidlerne i tandhjul og lejer er fedtede og dermed gode til at holde på støv og skidt. Derfor bør materiellet ses efter en gang imellem. Og man bør tage skallen / overdelen af for bedre at kunne komme til de indre dele. På rigtigt mange modeller kan man trække overdelen af ved at trække ud i siderne på overdelen og trække opad. Men nogle modeller har skruer eller andre måder at fæstne overdelen på, så det er altid en god ide at rådføre sig med papirene, der følger med modellen. Hvis man ikke har disse, må man ty til internettet, og længere nede på denne side under "Reservedele" er der links til de mest populære producenters papirer.

Smøremidler: Modelmæssigt set er der to typer: Fedt og olie. Fedt er noget tykt stads, mens olie er flydende. Fedt bør bruges i tandhjul og snekker, mens olier bruges i lejer. Overskydende olie og fedt skal fjernes så grundigt som muligt. Ellers bliver de til støvklumper, der kan forårsage dårlig kørsel og måske en overophedet motor, da den kan komme på overarbejde. På billedet til højre er vist en olie og noget fedt fra firmaet Amko Trading, som hedder "Super Lube". Fordelen ved lige de to produkter er, at de indeholder teflon, som lægger sig beskyttende på overfladerne og sikrer en lavere friktion imellem overfladerne, hvilket skulle få lejer og især tandhjul til at køre bedre og holde længere.
Produkterne bør kunne købes hos enhver modeltogforhandler.

At rense hjul på loks: Vi anbefaler at bruge værktøjet, der er vist på et af billederne til højre - den grønne klods. Det er en stålbørste, der skraber skidtet af hjulene. Man stiller den på sporet, og stiller og holder sit tog ovenpå, mens man regulerer hastigheden. Klodsen er strømførende, så toget vil begynde at køre. Og man skal så holde kontra, så børsterne kan skrabe skidtet af, mens hjulene drejer rundt. Den virker selvfølgelig kun på motoriserede køretøjer - og på de trækkende hjul. Alle andre hjul skal renses i hånden.
Klodsen laves af Minitrix og har katalognr. 66623.

At rense hjul i hånden: Skidtet på disse hjul er som regel samlet i kager/klumper, der lige er til at skrabe af. Helst ikke slibe, da man så laver gratere, som det næste skidt kan sidde endnu bedre fast i.

Rullestand: En rullestand et et rigtigt godt værktøj til at teste tog med. Man er fri for at have en prøvestrækning eller et lægge skinner ud på bordet. Specielt ved indstilling og justering af digitale tog er den smart, da man kan lade toget køre for at se, om det opfører sig som tilsigtet. De findes i flere varianter og kvaliteter. Vi har kun erfaring med den på billedet til højre, og den er ikke anbefalelsesværdig. Den var god i starten, men nu kører den trægt, så toget kører af. Der er ingen direkte mulighed for tilslutning af strøm, så dér skal man være kreativ.
Fabrikanten hedder KPF-Keller.

• Arnold. Under "Message" skriver man numrene på reservedelene ind.
  
• Brawa
  
• Fleischmann
  
• Kato / Hobbytrain. Under "Ihre Nachricht" skriver man numrene på reservedelene ind.
  
• Piko
  
• Minitrix

• www.sb-modellbau.com
• www.tramfabriek.nl
• www.micromotor.eu

• www.1zu160.net
• www.nbf-worms.de
• www.1001-digital.de

• amw.huebsch.at
• www.holmqvist.dk

Videre til 2. del: Skinnerne