Alle N-tog kører på elektricitet. Vi kender i hvert fald ikke nogen N-tog, der skal trækkes op.
Spøg til side. Der er to måder at køre sine tog på; analog og digital.

Disse to producenter laver ting til både analogt og digitalt:

De fleste producenter af rullende materiel har også ting til analog; transformatorer, knapper til det ene og det andet, ledninger og m.m.

Hvis man vil lave noget mere avanceret, skal man til at lave det med elektronik. Med elektronik er det kun fantasien og ens egne begrænsninger, der sætter grænser for, hvad der er muligt. Her på sitet er der en elektronik-side, hvor der er en del smarte ting, man kan lave. Under "1:160 links" er der links til endnu flere elektroniske kredsløb, man kan lave. Og på siden "Producenter og forhandlere" er der links til komponentforhandlere.

Der er mange flere småproducenter til både det analoge og til det digitale. Vi henviser til vores "Producenter / Forhandlere"-side og til vores "1:160 links"-side.

Analog er ved at være en saga blot. Dog findes der stadig meget rullende materiel, der er analogt. Plus at der er nogle, der bedst kan med analog, da digitalt af en eller anden grund ikke er attraktivt.

Det gode ved analogt er, at der ikke skal noget specielt til at få toget til at køre. Bagdelen er, at man kun kan køre med et enkelt tog ad gangen. Sætter man flere tog på samme spor, så vil alle togene køre samtidigt. Ydermere kører analoge tog ikke lige hurtigt. Selv to ens lokomotiver kan opføre sig forskelligt. Så hvis man vil have flere tog selvstændigt kørende på sin bane, så må man gøre noget ved sin bane.

Og det er at opdele sporene i strøm-blokke. Således kan man tilføre den ønskede strøm til lige netop denne blok og dermed lige det tog, der er på blokken. Man skal altså lave isolerede sporstrækninger / skinnestykker / blokke. Dette kan gøres på to måder. Enten kan man købe isoleringslasker, eller man kan skære i skinnen. Vi foretrækker isoleringslasker. Hvis man vælger at skære, bliver man nødt til at sørge for, at sporet ligger så fast, at tingene ikke rykker sig eller springer, når der skæres. Hvis det sker, er man ikke længere sikker på, at ens tog kan køre sikkert henover uden at afspore.

Især på stationer kan det ende med ret mange ledninger, der skal samles og "behandles" et sted. Man skal også have nogle reguleringer (trafoer eller noget elektronik) til at styre togene med. Hvis man kun skal/vil bruge to trafoer, så er problemet ikke så stort. Man kan bruge en vippeomskifter (dobbelpolet) til at vælge, hvilken trafo der skal bruges. Vælger man en omskifter med midterstilling (on-off-on), kan man endda slukke for sporet, så toget kan holde stille, mens man kører med et andet tog. Vil man bruge flere trafoer, skal man til at se på, hvordan man vil lave sin trafo-til-blok-vælger. En af de lettere løsninger er drejeomskifteren (dobbeltpolet, husk!). De fås med 3, 4, og 6 positioner. Ønsker man flere trafoer end 6, må man begynde og studere relæer og styring af disse nærmere. Og det kan gå hen og blive komplekst. Computerstyring og apparater dertil findes også, men så skal man have den tykke tegnebog med i byen.

Det er dog observeret, at mange "bare" bygger en bane med to eller flere rundbaner, hvor der på hver ring kun kører et enkelt tog. Her er der selvfølgeligt ikke brug for isoleringer og andre (smarte) ting (kun hvis man har sporskifter, der giver mulighed for at skifte ring).

Hvis man har en lang strækning, eller hvis man har en stor ringbane, kan man dele den op i flere afsnit (blokke). Med et signal med indbygget relæ, oftest vingesignaler, kan man lave det sådan, at man foran signalet har et mindre isoleret skinnestykke, som er tilsluttet relæet. Og med følere i sporet kan man detektere, om toget er kørt forbi signalet eller ej. På den måde kan man have flere tog kørende på samme strækning, uden at de kører op bag i hinanden. Der er mere om denne teknik på vores Elektronik-side - og på mange andre sites.

Køb af komponenter kan være svært. Billederne her rundt om teksten viser de komponenter, der tit bruges til analoge baner. Peg på billederne og læs teksten. Gerne kopiér teksten og brug den, når du skal handle. På siderne, der omhandler elektronikkursus, er det meste om elektronik beskrevet i flere detaljer, plus at der er endnu flere komponenter at se på. Vi har lavet en mindre liste over forhandlere her: /Prodsshops.htm#Elektronik.

Hvis du vil lære mere om elektronik, har vi her på sitet et elektronikkursus (link), du kan studere.

Det digitale er allerede over os - og har været det længe. Og det giver os modelbanefolk den frihed at køre med vores tog, uden at skulle tænke på elektriske opdelinger af spor. Man kan altså sagtens køre flere tog på samme spor. Og hvis man "bare" lægger skinner ud i ét uden elektriske opdelinger, kan man køre over for rødt. Sagt på en anden måde: Friheden i kørslen er altdominerende.

Men det digitale har så nogle andre "udfordringer". Man skal til at sætte sig ind i ting, der minder mere om computerting, end det minder om modeltog. Men alt andet lige kan det kun anbefales, at man bruger tid til at sætte sig ind i tingene. Gevinsten - glæden og fornøjelsen - i den anden ende er så meget højere. Et andet aspekt er så prisen. Og ja, man betaler lidt mere, idet man nu også skal til at betale for decoderen - og det være sig, om det er med eller uden lyd. Heldigvis fås meget materiel med et såkaldt NEM-stik, som gør, at man selv kan vælge den decoder, man ønsker at benytte.

For at det skal kunne lade sig gøre (det med adresser), så skal man have tog, der er digitale. Og hvis de ikke er det, så kan man ikke bruge dem. De skal først laves om til digital. Og det kan ske på to måder: Enten skal de bygges om; der skal loddes, skæres og gøres plads til en elektronik-dims, som kaldes decoder, eller der findes et stik inde i toget, som man kan sætte decoderen i. Med i købet får man en masse ekstra ting, der gør kørsel med tog mere sjovt og spændende: Tænd og sluk lys, mulighed for langsom rangerhastighed og mulighed for at få sit lokomotiv til at blive påvirket antallet af vognene (egentlig vægten) lige som de rigtige tog. Man får også mulighed for at stille på hastigheden på toget. Og man får mulighed for at have "indløb" og "udløb". Det seneste er, at der endelig er produceret tog med lyd i.

Selv om man slipper for at inddele sine spor i strøm-sektioner, kan det være en god ide at overveje det alligevel. Hvis man er alene og selv kører alle sine tog, er behovet for dette ikke tilstede. Men det kan ske, at man ønsker at lade et tog køre automatisk rundt, mens man selv rangerer eller kører med et andet. Hvis man laver en kortslutning, vil hele banen blive afbrudt, indtil kortslutningen er væk. Alle ens tog vil altså standse ret brat. Ved at inddele banen i strømområder kan man undgå, at hele banen bliver ramt - og at de(t) automatiske tog vil fortsætte med at køre.

Hvis man ønsker at dele sin bane op i strøm-sektioner, er der to måder at gøre dette på. Den ene er at bruge boosters til sektionerne. Den anden måde er at have en strømbegrænser til hver sektion og så have en stor booster (stor mht. antal ampere). Om man vil det ene eller det andet, vil komme an på én selv og ens kunnen og evne i "elektrisk overskuelighed" (ved du noget om strøm eller ej?). Og det vil komme an på banens størrelse og udformning. Hvis man vælger løsningen med strømbegrænseren, så har vi kun kendskab til én strømbegrænser, og det er Digitrax's PM42. Den indeholder 4 udgange til 4 strømkredse. Der findes andre må markedet, men vi har kun kendskab til denne ene. Der findes også nogle gør-det-selv-projekter, som kan findes på nettet.

Med alt dette sagt, så er digital et meget stort område. Og derfor har vi en separat afdeling (link), der kun beskæftiger sig med digital.

Videre til 9. del: Kontroltavlen